Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Ni millioner bruger CPH i sommer

Ni millioner bruger CPH i sommer

I morgen fredag den 28. juni begynder de danske skolers sommerferie.

Det betyder ekstra travlhed i Københavns Lufthavn (CPH), der regner med at se tæt på ni millioner passagerer gå gennem gates og terminal i løbet af de tre sommer-måneder.

Det er en hel million flere end i sommeren 2023, hvor der var 7,9 millioner rejsende i Danmarks største lufthavn i juni, juli og august.

I morgen fredag går det løs med omkring 104.000 passagerer. Det sker, efter at lufthavnen allerede har haft flere dage med over 100.000 i år.

(Foto: Københavns Lufthavn)

På de største rejsedage i juli nærmer CPH sig 110.000 rejsende. Travlest bliver søndag den 21. juli.

Her spår prognoserne godt 113.000, hvilket vil være det højeste antal passagerer på en enkelt dag i lufthavnens historie.

På de største rejsedage i løbet af juli nærmer vi os 110.000 passagerer. Ifølge prognoserne bliver søndag den 21.juli sommerens mest travle dag med godt 113.000, hvilket vil være det højeste antal passagerer på en enkelt dag i lufthavnens historie.

Næppe overraskende vender rigtigt mange fly fra København snyden sydpå, når de er kommet op i flyvehøjde.

(Foto: Københavns Lufthavn)

Overordnet set er Spanien en klar nummer ét, efterfulgt af Frankrig, Italien, Grækenland og Tyrkiet. Hos charter-turisterne fører Grækenland.

Charter-turisterne udgør kun omkring fem procent af den samlede flytrafik i Københavns Lufthavn. Her ligger de græske øer Kreta og Rhodos klart i top.

Kreta alene tager imod 113.000 charter-gæster fra København her i sommer. De serviceres af direkte fly til lufthavnene i både Chania, Heraklion og Sitia på Kreta.

Her er Top-10 over sommerens mest populære soldestinationer med fly fra København:

  1. Malaga
  2. Barcelona
  3. Nice
  4. Palma de Mallorca
  5. Rom
  6. Milano
  7. Athen
  8. Bergamo
  9. Split
  10. Alicante

Med så stor travlhed fra i morgen anbefaler CPH, at man møder op i lufthavnen i meget god tid:

Det vil sige mindst to timer inden afgang til europæiske destinationer og tre timer, hvis man skal rejse uden for Schengen området som f.eks. til USA, Mellemøsten, Afrika eller Asien. Det gælder også, selvom man har tjekket ind hjemmefra.

Til sidst gem gode råd fra lufthavnen:

  • Check ind hjemmefra, hvis flyselskabet tilbyder den mulighed.
  • Mødetid i lufthavnen er to timer inden afrejse inden for Schengen-lande i Europa og tre timer inden afrejse til destinationer uden for Schengen-området.
  • Pak din håndbagage rigtigt. Væsker skal være under 100 milliliter, som placeres i en genlukkelig 1-liter pose. Max. én pose pr. rejsende. Se eventuelt reglerne for håndbagage her,
  • I sikkerhedskontrollen etableres et par særlige spor til familier med børn under 12 år. Følg dit fly i CPH App eller på www.cph.dk

(Indledningsfoto til artiklen: Københavns Lufthavn)

 

 

jun 27, 2024Leif Bomberg
Berømt kasino står til søsHop med helikopter i Grækenland

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

27. juni 2024 Analyser, Lufthavne, Rejser, Trendskøbenhavns lufthavn, sommer travlhed
Udvalgte rejseartikler
De 10 bedste strande i Europa
Gardasøen skal koste penge
Strenge regler på Sardiniens strande
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny Dyson er ikke større end en fejekost
  • Her har musen fået blæser på
  • Marshall vil lægge rock-lyd på dit tv
  • Chrome udskifter selv svage kodeord
  • Danskere ikke grønne når de køber elektronik
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk