Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Flest unge bruger TikTok til rejsetips

Flest unge bruger TikTok til rejsetips

Det er ikke mange år siden, at vi benyttede gode råd fra venner og bekendte, tjekkede måske en YouTube video eller så en udsendelse på tv, når vi skulle finde inspiration til vores næste sommerferie.

Det har ændret sig rigtig meget – og især hos de unge generationer.

Nu til dags hentes ideerne i sociale medier og først og fremmest TikTok. Det viser en ny rundspørge fra charter-rejse-giganten TUI.

Ifølge den bruger næsten halvdelen af Generation Z rejsende – det er dem mellem 15 og 29 år – TikTok som deres primære inspirations-kilde til ferie-rejser. Mere præcist 48 procent.

Gode råd fra venner og familie kommer fortsat ind på andenpladsen med 43 procent.

Samme analyse viser, at unge primært besøger turist-attraktioner for at kunne dokumentere deres besøg efterfølgende med billeder og små videoer i de sociale medier.

Alle oplevelser i ferien skal straks dokumenteres i de sociale medier. (Foto: Fabian Soltwedel / TUI)

Den nye rapport fra TUI Musement bygger på interview i Storbritannien, Spanien og Italien. Danmark er ikke med, men resultaterne vil næppe se meget anderledes ud, når mellem 99 og 100 procent af denne aldersgruppe bruger sociale medier dagligt.

Ifølge TUI oplever visuel og korte online indhold en stærk stigende indflydelse på unge rejsende, når de er på udkig efter nye destinationer at besøge, aktiviteter at deltage i og gøre ferie-drømme til virkelighed.

Overordnet set – og det vil sige alle aldersgrupper – fortæller 43 procent, at et viralt indlæg i et socialt medie eller en kort video har fået dem til at booke en rejse eller hoppe med i en aktivitet.

Det gælder især de såkaldte millenials mellem 30 og 45 år. Her svarer 52 procent, at de har ladet sig inspirere ad den vej. Det er tre procent flere end den efterfølgende Generation Z med 50 procent.

Bloggere og influencere har også stor betydning. 43 procent fortæller, at de indholds-leverandører, som de følger, er en faktor i deres beslutning om rejsemål og, hvad de skal lave i ferien.

Det understreges af, at 27 procent har ændret deres valg af feriemål på baggrund af en bloggers eller influencers anbefalinger.

Mange besøger kun attraktioner for at kunne vise i sociale medier, at man har været der. (Foto: Obsiv / Unsplash)

Nok så interessant er, at sociale mediers indflydelse ikke stopper, når en person har valgt eller er ankommet til deres ferie-destination:

I en tidsalder, hvor de fleste scroller på deres mobil, tablet eller pc, er det nemlig meget mere vigtigt at tage de perfekte ferie-billeder og dele dem med andre i sociale medier.

37 procent oplyser således, at de har behov for at få deres ferier til at se mere spændende ud i sociale medier, end de måske har været i virkeligheden. Dette pres mærker især de 15- til 29-årige med 45 procent.

Af samme grund besøger næsten fire af ti – 39 procent – at de kun besøger en attraktion eller seværdighed for at få taget et godt foto eller video.

Samtidig deler 73 procent i det mindste af og til deres ferie på sociale medier, hvor hver fjerde – 26  procent – foretrækker kun at dele med en mindre kreds.

Endelig afslører 37 procent, at de – i hvert fald lejlighedsvist – vil foretrække at besøge Instagram-berømte steder end knap så piktoreske steder. Også, selvom de måtte være mere interessante og spændende….

(Indledende foto til artiklen: Natalia Blauth / Unsplash+)

 

aug 24, 2026Leif Bomberg
Travlt på Europas himmelSight-seeing bus på japansk

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

24. august 2026 Analyser, Charterrejser, Livsstil, Teknologi, TrendsFlest unge bruger TikTok til rejsetips, sociale mediers betydning i rejsevalg, tui, tui musement
Udvalgte rejseartikler
Verdens 25 bedste rejse-lande for pensionister
Fik I ikke hvad I betalte for på ferien?
Rekord-koldt i New Zealand
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Her råber Sony rigtig højt
  • Luksus og lækkert fra Xiaomi
  • Nu kan børn også bruge MobilePay
  • Huawei er nu størst i smart watches
  • OK vil sikre parkering uden skjulte gebyrer
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk