Efter sidste uges fatale flyulykke, hvor over 270 mennesker blev dræbt, da Air India Flight 171 styrtede ned nær storbyen Ahmedabad, er diskussionen igen flammet op, hvorvidt flyvning er sikkert eller farligt.
Fokus har især samlet sig omkring den amerikanske flyfabrikant, der har haft en del modvind i de senere år efter dødelige flystyrt med to mindre 737 MAX 8 maskiner i Ethiopien og Malaysia.
Faktum er imidlertid, at styrtet i Indien var det første nogensinde med Boeings 787 Dreamliner fly i de 16 år, som denne model har været anvendt af flyselskabet verden over.
Omkring 1.200 Dreamlinere går hver dag på vingerne med op 296 passagerer ombord.

(Infografik: Statista.com)
Katastrofen i Indien vil naturligvis give et grimt lille bump i statistikken over antallet af dræbte ved flyulykker, men passagerfly vil fortsat være den klart mest sikre transportform.
Data fra Verdensbanken og Our World in Data afslører, at fatale flyulykker sker meget sjældent. Desuden er rutefly blevet markant mere sikre gennem årtierne.
I 2023 skete der således kun 0,03 dødsfald pr. million passagerer eller tre dræbte for hver 100 millioner flyrejsende.
2023 var samtidig det næst-mest sikre flyveår nogensinde, siden data om flyulykker bliver indsamlet. Kun 2017 var endnu mere sikker med 0,01 dræbte pr million passagerer….
(Indledningsfoto til artiklen: Troy Mortier / Unsplash)





Skriv et svar