Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Grækenland er det store sommerhit

Grækenland er det store sommerhit

Selvom grækere og tyrkere lige nu puster og stønner under en hedebølge, der sender termometret op på over 45 grader i skyggen, afholder det ikke danskerne fra at købe sommerrejser i lange baner til det østlige Middelhav.

Danmarks tredje-største charter-ferie-udbyder Apollo kan således fortælle, at over 70 procent af rejserne i juli er solgt. Otte af ti af dem går til en græsk ø eller by.

Danskerne er for alvor begyndt at købe charter-rejser igen, efter at salget fladede ud i maj, hvor  temperaturerne steg og solen skinnede flot over vores land.

Igen i år er Grækenland det store nummer hos Apollo Rejser. (Foto: Apollo)

Det betød samtidig, at priserne på ferierejser faldt usædvanlig stærkt i den periode. Er man fleksibel og kan rejse med kort varsel her i juni, kan man stadig gøre et kup.

”Hvis man drømmer om Middelhavet i juli, må man ikke sidde på hænderne for længe,” advarer Glenn Bisgaard. Han er salgsdirektør hos Apollo.

”De gode rejser bliver solgt hurtigt. Vi kan mærke, at dem, der har været afventende i foråret, er begyndt at vågne. Flere af de mest populære hoteller og fly-afgange bliver pludselig fyldt hurtigt op,” fortsætter han.

De mest trendy destinationer hos Apollo er øerne Kreta, Rhodos og den græske region Epirus.

Her er en oversigt over Apollos store hits denne sommer. (Grafik: Apollo Rejser)

Samtidig mærker Apollo en øget efterspørgsel på mindre kendte øer i Grækenland og ikke mindst kombi-rejser, hvor man besøger flere destinationer på samme ferie. Dem har Apollo over 60 af.

Ligeledes er Fuerteventura en af sommerens hits. Hele 60 procent af Apollos rejsende til den kanariske ø denne sommer skal på sports-hotellet Playitas Resort.

Fitness, idræt og aktiv ferie står åbenbart højt på listen hos danskerne, for flere af Apollos rene sports-hoteller i Grækenland er blandt de bedst sælgende denne sommer….

(Indledningsfoto til artiklen: Apollo)

 

 

jun 11, 2024Leif Bomberg
Lej din Avis bil i en digital kioskBedøm flybesætning efter fotos

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

11. juni 2024 Charterrejser, Trendsapollo, sommerhits 2024
Udvalgte rejseartikler
Nu flyver vi mere end før Corona
TUI hotel i krig med solstole mafiaen
17 danske rejse bureauer under samme tag
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Super hurtig gamer mus kan nu købes
  • Microsoft dropper printer support i Windows
  • Her er robotternes helt store gala show
  • Over fire timers daglig skærmtid skader børn
  • Dyrere at streame tv og film
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk