Danmark har haft en herlig pinse med lunt forårsvejr og en enkelt dag med sommer-temperatur – over 25 grader.
Det er dog for intet at sammenligne, hvad briterne oplever i øjeblikket. Her har de en historisk hedebølge i øjeblikket, der bl.a. gav 35 grader i skyggen i Heathrow.
Det skal I huske at tage hensyn til, hvis I har planer om at flyve til London og Englands største lufthavn i dag eller de næste par dage
Ganske vist falder temperaturen til omkring 27 grader i skyggen i dag, men allerede i morgen torsdag skal termometrene i Heathrow Airport snige sig op på over 31 grader igen.
Den slags temperaturer er ikke noget usædvanligt, når man rejser sydpå til Middelhavet, men briterne er slet ikke vant til dem. De 35 grader i skyggen fra i går tirsdag er en ny rekord for maj i Europas største lufthavn.
Den tidligere rekord for maj var på 32,8 grader Celsius og blev målt så langt tilbage som i 1922 og 1944.
For briterne var varmen den perfekte timing. Rigtigt mange benyttede nemlig den forlængede weekend til den såkaldte ”Spring Bank Holiday”, hvor mange tager til stranden og på udflugter…..
(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel)





Skriv et svar