Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Her er de 10 bedste strande i Europa

Her er de 10 bedste strande i Europa

Mens vi sidder og kigger ud på et gråt og koldt Danmark uden for vores vinduer, er der nok mange, som lader drømmene flyve til hvide strande med lune temperaturer og smukt blåt badevand.

En del danskere rejser selvfølgelig til De Kanariske Øer, Thailand eller Egypten for at få noget af oplevelsen allerede her i vinterferien.

Andre foretrækker at spare op til næste sommer, hvor der er bedre chancer for at finde de rigtigt gode strande i Europa. Så skal man ikke rejse så langt efter det fine badevand.

Mens man drømmer, kunne det måske være en god idé, om man skulle finde en ny strand i år at besøge – og hvilke er mon de aller-bedste i Europa.

Elafonissi Beach på Kreta er netop kåret til Europas bedste og verdens næst-bedste badestrand. (Foto: Dimitris Kiriakakis / Unsplash)

Det har den store rejse-portal Tripadvisor undersøgt i sine årlige oversigter over Europas og verdens skønneste badestrande.

2026 udgaverne er netop offentliggjort. De bygger på input og kommentarer fra millioner af Tripadvisor læsere, der videregiver deres erfaringer til andre rejselystne,

Verdens bedste badestrand er Isla Pasion i Mexico, der vender tilbage til førstepladsen efter tre års fravær.

Nu skal denne artikel imidlertid dreje sig om Europas 10 bedste strande – ikke verdens. På den anden side må alle europæiske strande jo gerne have et forbillede at kigge op til.

Balos Lagoon er ikke kun en smuk badestrand med krystal-blåt vand, men også dramatiske klipper, der omringer lagunen. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

Helt dårligt går det dog slet ikke for Europa. To af verdens bedste strande ligger nemlig i Grækenland, og de topper naturligvis den europæiske rangliste for 2026.

Faktisk er Europas bedste strand – Elafonissi Beach på Kreta – også verdens næstbedste. Så den er værd at besøge, når man bare går efter top-of-the-pops.

Elafonissi er bl.a. kendt for sit lyserøde sand, der skabes af knuste muslinge-skaller og sit smukke blå badevand.

Elafonissi består desuden af stille laguner, som er oplagte til en padletur med børn, mens snorklere og andre dykkere har dybere vand at boltre sig i.

Praia da Falesia i Portugal er Europas tredje-bedste badestrand. (Foto: Colin + Meg / Unsplash)

Endelig kan natur-elskere tage en cool vandretur i de skove af ceder-træer, der kranser Elafonissi stranden. Her er der masser af fugleliv at studere.

Kreta er også hjemsted for Europas næst-bedste og verdens nummer tre i badestrande. Det er Balos Lagoon, som tidligere var et gemmested for pirater, men i dag er et beskyttet natur-område.

Balos markerer sig med et smukt turkis-blåt badevand og dramatiske klipper. Hvis I vil komme kørende i bil til Balos, skal I huske at tage godt fodtøj med. Stien fra parkerings-plads til strand er nemlig stejl og ujævn.

Desuden anbefaler Tripadvisor, at man tjekker vejr-udsigten på forhånd, inden man tager til Balos Lagoon. Vinden kan nemlig være kraftig.

Her er så Tripadvisor aktuelle Top-10 over Europas bedste strande i 2026:

  1. Elafonissi Beach på Kreta i Grækenland
  2. Balos Lagoon på Kreta i Grækenland
  3. Praia da Falésia i Portugal
  4. La Pelosa Beach på Sardinien i Italien
  5. Falassarna Beach på Kreta i Grækenland
  6. Platja de Muro på Mallorca i Spanien
  7. Paleokastritsa Beach på Korfu i Grækenland
  8. Spiaggia dei Conigli på Lampedusa i Italien
  9. Playa de Maspalomas på Gran Canarua i Spanien
  10. Plage de Palombaggia på Korsika i Frankrig

 

(Indledningsfoto til artiklen: Curated Lifestyle / Unsplash+)

 

 

 

 

feb 18, 2026Leif Bomberg
Vind flybilletter med KLMRyanair udvider igen i Aarhus

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

18. februar 2026 Analyser, Klima, Livsstil, Rejserbalos lagoon, elafonissi, Her er de 10 bedste strande i Europa, tripadvisor
Udvalgte rejseartikler
Hjælp ved rejsekaos i Mellemøsten
Danskerne bruger penge på forkælelse
Derfor besøger så mange ferie-messer
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Xiaomi viser elbil i superklassen
  • Danskere mere skeptiske over for AI
  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk