Gastro-turisme betyder mere og mere i rejse-billedet. Ikke mindst i Danmark og København, hvor en stigende del af turisterne kommer hertillands, fordi vi har mange topklasse restauranter med Michelin stjerner.
At tage til udlandet for at spise godt behøver dog ikke altid at sigte efter restauranter, der koster mange tusinde kroner at besøge for bare enkelt middag. Der findes også mange turister, som går efter at opleve den lokale madkultur – f.eks. udtrykt i gade-køkkener og street-food.
Lad det være sagt med det samme, at hverken Danmark eller de øvrige nordiske lande optræder på en ny international hitliste over verdens bedste byer for street-food.
De fleste ville nok også regne med, at vi typisk skulle rejse til Asien med Vietnam eller Singapore for at finde de mest spændende gade-køkkener. Andre ville måske foreslå tacos i Mexico eller pizza i Italien.

Gade-køkken i Indonesien. (Foto: Nita Anggraeni Goenawan / Unsplash)
Men nikke nej. Paris har verdens bedste street-food efterfulgt af Athen og Thessaloniki i Grækenland. Det mener analytikerne i det britiske firma Radical Storage, som har tjekket 6.897 gade-køkkener i de 100 mest besøgte byer kloden.
Radical Storage er en international kæde af over 2.000 butikker, der tilbyder at opbevare kufferter og bagage på en sikker måde. Med ti-tusinder af kunder på besøg hver dag, hører Radical Storage’ ansatte mange kommentarer om mad- og restaurant-scenen i deres by.
Bagage-opbevaring kan f.eks. være relevant, mens man venter på hotel check-in eller har ventetid inden ens flyafgang. Andre lader deres kufferter lagre, når de kun har korte ophold i en by osv.
Med gade-køkken betegner analytikerne fra Radical Storage madboder og -boder samt restauranter, der serverer klassiske street-food retter. Herefter kiggede undersøgelsen på antallet af gade-køkkener i hver by med mindst fire stjerner, på bredden af tilbudte køkkener, andelen af billige måltider samt adgang til vegetariske, vegane og glutenfri måltider.

Natlig street-food i New York. (Foto: Joseph Pearson / Unsplash)
Europa kommer helt klart bedst ud af sammenligningen. Ni af ti i toppen af gade-køkkener ligger i vores del af verden. Kun Hanoi i Vietnam har sneget sig på hitlisten med lutter europæiske byer.
Paris tog førstepladsen med en score på 7,2 af 19 mulige. I den franske hovedstad har 69,1 procent af 401 gade-køkkener fire stjerner eller højere. Desuden er der 3,82 street-food steder pr. kvadrat-kilometer i Paris.
Lige i hælene på franskmændene med Athen og Thessaloniki med henholdsvis 6,9 point baseret på 29 gade-køkkener, mens Thessaloniki scorede højt på, at 77,1 procent af byens street-food kan købes til billige penge.
Rhodos i Grækenland har flest gade-køkkener med fire eller flere stjerner – 82 procent – mens London har den største variation i gade-køkkener. Nemlig fra 39 forskellige lande.
Her er så den aktuelle Top-10 over verdens bedste byer til street-food – ifølge Radical Storage:
- Paris i Frankrig – 7,2 point
- Athen i Grækenland – 6,9 point
- Thessaloniki i Grækenland – 6,1
- Barcelona i Spanien – 5,9
- London i Storbritannien – 5,4
- Rhodos i Grækenland – 5.0
- Rom i Italien – 4,9
- Hanoi i Vietnam – 4.5
- Budapest i Ungarn – 4,5
- Amsterdam i Holland – 4,4 point
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)





Skriv et svar