Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Her er de sikreste flyselskaber at rejse med

Her er de sikreste flyselskaber at rejse med

De færreste passagerer tænker over, om det fly, de sætter sig ombord, er sikkert eller ej.

Det skal de heller ikke, for flyet er fortsat langt de sikreste transport-middel, når man måler i tilbage-lagte afstande og antal rejsende.

Sandsynligheden for at omkomme i et passager-fly er 1 til 11 millioner pr. flyvning. Det betyder, at man teoretisk set kan flyve hver dag i 11.000 år, før man bliver involveret i en dødelig ulykke.

Air Europa fra Spanien er Europas sikreste flyselskab at rejse med. (Foto: Stroopsniper Lenn / Unsplash)

Så er det statistisk set langt farligere at køre i bil, bus eller tog.

Alligevel bliver der hvert år lavet sammenligninger af og ranglister på, hvilke flyselskaber der er de sikreste at rejse med – og hvilke hvor risikoen er størst.

En af disse oversigter står det tyske analysebureau JACDEC for. Det har specialiseret sig i at overvåge flytrafikken og registrere, hvis der sker både mindre uheld og større ulykker i den civile luftfart.

Analytikerne fra JACDEC vurderer, at Finnair er Skandinaviens sikreste flyselskab. (Foto: Ryuta / Unsplash)

JACDEC’s nyeste rapport deler ranglisterne op i to: Den ene viser de 10 sikreste flyselskaber i Europa – den anden de sikreste på verdensplan.

Globalt set er der ingen nordiske flyselskaber i Top-10, mens Finnair placerer sig på en flot andenplads i Europa. Dermed afsløres også, at Europa kun har to flyselskaber med blandt verdens 10 sikreste.

På ranglisten for Europa forsvarer Air Europa og Finnair forsvarer deres top-placeringer fra 2024. KLM og Aegean Airlines er røget ud af Top-5, mens Transavia France har erobret en plads i det bedste selskab:

  1. Air Europa fra Spanien – 94,03 procent
  2. Finnair fra Finland – 93,63 procent
  3. Transavia fra Frankrig – 92,27 procent
  4. Virgin Atlantic fra England – 91,13 procent
  5. Iberia fra Spanien – 91,13 procent
  6. KLM fra Holland 90,74 procent
  7. Vueling Airlines fra Spanien – 90,68 procent
  8. ITA Airways fra Italien – 90,62 procent
  9. Jet2 fra England – 90,40 procent
  10. easyJet fra England – 89,37 procent

Når JACDEC illustrerer med en procent, betyder den, at et flyselskab er maksimalt sikkert, når det opnår en score på 100 procent. Det er der dog intet selskab, som opnår.

Den nye analyse bygger på 34.000 indlæg, der optæller antallet af uheld i de seneste 30 år og vejer dem efter deres sværheds-grad. Desuden indgår selskabernes fløjne antal kilometer (RPK).

Derfor kan deres opnåede procent-point være forskellig fra den globale og den europæiske hitliste over de mest sikre flyselskaber at benytte.

Etihad Airways er verdens sikreste flyselskab ifølge den nye analyse. (Foto: Stroopsniper Lenn / Unsplash)

Kun større internationalt agerende flyselskaber indgår i statistikken, der også tager hensyn til faktorer som vejrforhold, kvaliteten af den statslige luft-overvågning, flyenes alder, flyselskabernes rute-struktur samt politiske og økonomiske forhold i de lande, hvor selskaberne har hjemme.

Og så til sidst til de sikreste flyselskaber i verden.

Her ligger Etihad Airways knapt foran nabo-selskabet Emirates. Også på tredjepladsen kommer et flyselskab fra den arabiske halvø – nemlig Qatar Airways.

Kabine-medarbejder fra Singapore Airlines. (Foto Getty Images / Unsplash+)

Singapore Airlines følger på fjerdepladsen, inden Europas første flyselskab dukker op – KLM fra Holland. Det andet europæiske flyselskab i den globale Top-10 – er engelske easyJet på en ottende-plads.

I forhold til samme JACDEC rangliste fra sidste år har Emirates måttet afgive førstepladsen til Etihad. Begge flyselskaber har deres hjemmebane i de Forenede Arabiske Emirater, men bruger to forskellige lufthavne i henholdsvis Dubai og Abu Dhabi.

I den globale Top-10 har Qatar Airways den største fremgang, mens KLM er faldet flere pladser tilbage sammenlignet med statistikkerne fra 2024:

  1. Etihad Airways fra Emiraterne – 93,95 procent
  2. Emirates fra Emiraterne . 93,86 procent
  3. Qatar Airways fra Qatar – 93,17 procent
  4. Singapore Airlines fra Singapore – 91,03 procent
  5. KLM fra Holland – 90,74 procent
  6. Cathay Pacific fra Hong Kong – 90,49 procent
  7. IndiGo fra Indien – 89,81 procent
  8. easyJet fra England – 89,37 procent
  9. Hainan Airlines fra Kina – 89,22 procent
  10. Southwest Airlines fra USA – 89,19 procent

(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel)

 

jun 20, 2026Leif Bomberg
Venedig vil sætte billetpriser opDet blå sygesikringskort dækker langt fra alt

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

20. juni 2026 Analyser, Flyselskaberair europa, emirates, etihad, finnair, Her er de sikreste flyselskaber at rejse med, jacdec, sikkert at flyve, singapore airlines
Udvalgte rejseartikler
Husk betalings-kort i ferien
Disse lande er bedst i livskvalitet
Flyv ikke over den Persiske Golf
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • De er størst i elbil-opladning hos boligforeninger
  • Philips sætter mere AI på bisserne
  • Vigtigt søkabel fylder 50 år
  • Microsoft sænker RAM-krav til Windows
  • Geely angriber med elbil til lavpris
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk