Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Venedig vil sætte billetpriser op

Venedig vil sætte billetpriser op

For et par år siden vakte det enorm opsigt, da Venedig som den første store turistby ville indføre adgangs-billetter.

De var først og fremmest rettet mod én-dages turister, som Venedig følte sled voldsomt på byen uden at lægge særligt mange penge i restauranter og hoteller.

Det tog flere år, inden Venedig fik godkendt sine entré billetter hos den italienske regering, og før byen fik bygget et brugbart online system til betaling og adgangs-kontrol.

Formålet var egentlig at bekæmpe over-turisme og skræmme besøgende bort, når de pludselig skulle betale fem euro eller 40 kroner for at komme ind og se de gamle bygninger, kanalerne og Markuds-pladsen.

De nye regler hjalp ikke noget mod over-turisme. Venedig har lige så mange kort-tids-besøgende som før.

Derfor vil byens ny-tiltrådte borgmester Simone Venturini gå drastisk til værks. Han vil bede regeringen i Rom at få lov til at ti-doble det nuværende adgangs-gebyr. Fra fem til 50 euro, hvis man betaler online på forhånd. Det svarer til 380 kroner. Køber man billet i sidste øjeblik, koster det i dag 10 euro.

Ifølge den italienske avis ”Il Gazzettino” bestilte mindre end halvdelen af dette års turister i byenbillet online på forhånd til den lave pris. Mere præcist 245.503 af i alt 514.710 éndages-turister I Venedig I de seneste 42 dage. Til gengæld betalte 268.207 glædeligt den højere billetpris, fordi de var sent ude.

”Vi bliver nødt til at sætte billetpriserne meget højere op, inden de virker.,” erklærer borgmesteren til italienske nyhedsmedier i dag. Han støttes af de venezianske hotellers branche-forening.

Venturini tilføjer, at 50 euro måske kan virke frastødende i første øjeblik, men når man sammenligner med prisen på at besøge mange arkæologiske turist-attraktioner verden over, er det ikke spor dyrt.

Et andet forslag fra den nye borgmester er at udvide den forhøjede billetpris til at fungere hele året rundt. Den nuværende opkræves kun i sæsonens travleste weekender og ferier, mens det er gratis at besøge Venedig på almindelige hverdage.

Samtidig fremhævede han, at alle indtægter fra billetterne vil blive brugt på at renovere den gamle by, rense kanalerne og gøre rent efter turisterne…..

(Indledningsfoto til artiklen: Garten-gg / Pixabay)

 

 

jun 19, 2026Leif Bomberg
Mallorca jager kriminelleHer er de sikreste flyselskaber at rejse med

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

19. juni 2026 Attraktioner, Overturisme, Rejser, Rejseting, Teknologi, Turismeadgangsbillet for endags turister, Simone Venturini, Venedig vil sætte billetpriser op
Udvalgte rejseartikler
Her er badevandet mest snavset
Vil skabe fred mellem turister og lokale
Disse lande er bedst i livskvalitet
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Swappie udvider med brugte MacBooks
  • Android Auto får bedre YouTube visning
  • Roborock forbedrer populær robot-støvsuger
  • Fiber-kunder i trekant-området får flere valg
  • Vi har de højeste elpriser i flere år
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk