Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Hot at cruise over Atlanten

Hot at cruise over Atlanten

For 100 år siden var det måden at rejse mellem Europa og USA eller den modsatte vej. Tage de store atlanterhavs-linere i luksus over Atlanten.

I dag har jetfly for længst udkonkurreret de store dampskibe. De er meget hurtigere, og har man råd til at rejse på Business eller First Class byder flyene også på rigeligt med plads og komfort.

Ikke desto mindre er den ”store passage” blevet trendy igen. Også, selvom den er dyrere og tager meget længere tid at gennemføre end at tage flyet mellem f.eks. New York og Southampton eller Hamburg.

Men måske er det netop tiden, som er det, mange rejsende er ude efter.

De gider ikke stresse gennem lufthavnes check-in og sikkerheds-kontrol. De vil hellere bruge flere dage til at slappe af i luksuriøse omgivelser og ånde frisk havluft undervejs.

Det må gerne være en stilfuld oplevelse med dybgang.

Den mest berømte sejlads mellem Europa og USA var Titanics, der desværre blev afbrudt af et isbjerg.

Det fik verdens dengang største passagerskib til synke på sin jomfru sejlads. 1.500 mennesker omkom ved det legendariske skibsforlis i april 1912.

Britiske Cunard Line forsøger at genskabe samme atmosfære af klasse – men uden isbjerge – med sine fire krydstogt-skibe, der alle bærer royale navne.

Christian Siriano – til højre – og Coco Rocha til venstre vil være blandt hovedpersonerne , når Cunard Line holder sin Transatlantic Fashion Week rejse mellem New York og Southampton i begyndelsen af oktober. (Foto: Cunard Line)

I år har Cunard Line i særlig grad mærket stor efterspørgsel på sine ruter på tværs af Atlanten. For eksempel mellem Hamburg og New York, hvor artiklens hovedbillede med Queen Mary 2 stammer fra.

Cunard, der har sejlet på ruterne siden 1840. oplyser, at trans-atlantik-sejladserne næsten altid er booket lang tid i forvejen. Det gælder også for 2026 og 2027, hvor bestillingerne allerede ligger på et højt niveau.

Det sker, selvom Cunards priser er steget mærkbart. Rederiet ser det som et tegn på, at flere mennesker gerne vil forkæle sig med stilfulde rejse-oplevelser, der har substans.

Den store passage er mere end en forbindelse mellem to kontinenter. Den er et statement. Måske mere end nogensinde før.

Queen Mary 2 er den eneste nyere ocean-liner. Den kombineres ofte af passagererne med hotel-ophold på Times Square i New York og flyrejser på Business Class. Alt i én pakke.

Som det eneste krydstogt-rederi tilbyder Cunard Line, at man kan tage sin hund eller kat med på rejsen. De får deres egne special-kahytter, som altid er udsolgt.

Cunard Line har også en lækkerbidsken i oktober. Det er en uge med mode ombord, der for første gang afgår fra New York den 31. oktober og varer indtil den 7. november.

I denne Transatlantic Fashion Week forvandles Queen Mary 2 til en svømmende catwalk, som stjerne-designerede som Christian Siriano, mode-legenen Bob Mackie og super-modellen Coco Rocha deltager i.

Siriano viser ikke kun eksempler på sine 16 år som en af USA’s mest kendte modeskabere, der bl.a. har haft Oprah Winfrey, Lady Gaga, Michelle Obama og Angelina Jolie blandt sine kunder.

Han vil også holde samtale-møder med krydstogt passagererne, skrive autografer og være med på selfies….

(Indledningsfoto til artiklen: Cunard Line)  

 

 

aug 12, 2025Leif Bomberg
Wizz Air skærer ned i CPHDe 10 værste vaner på et fly

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

12. august 2025 Ikke kategoriseretchristian siriano, cunard line, Hot at cruise over Atlanten, i skib over atlanten, queen mary 2, Transatlantic Fashion Week
Udvalgte rejseartikler
Norlys udfordrer med 3Like Home
Hjælp ved rejsekaos i Mellemøsten
Danskerne bruger penge på forkælelse
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Xiaomi viser elbil i superklassen
  • Danskere mere skeptiske over for AI
  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk