Fra i morgen den 1. november indfører Italien som første land i Europa krav om, at skiløbere skal have hjelm på, så snart de bevæger sig udendørs med ski på.
Overtrædelser kan koste bøder på mellem 100 og 150 euro. I gentagelses-tilfælde truer en inddragelse af skipas eller karantæne fra løjperne.
De nye regler gælder både skiløbere, snowboardere og slædekørere. Tidligere var det kun børn og unge under 18 år, der skulle bære en CE-godkendt ski-hjelm.
På skiferier i Italien skal man også huske at have en gyldig rejse-forsikring med, der dækker skader på tredje-parter. Man skal samtidig kunne dokumentere, at man har forsikringen.
Hvis man har glemt den, er det i hvert fald i Italien muligt at tegne en én-dages forsikring, hvor man også køber sit skipas.
Endelig bør man være opmærksom på, at italienerne straffer med store bøder, hvis man står på ski, snowboarder eller kører på slæde i alkohol påvirket tilstand.

I Italien gælder kravet om godkendte ski-hjelme også i forbindelse med snow-boarding. (Foto: Andrej Lisakov / Unsplash)
Lister promillen sig over 0,5 promille, fårr man bøder på mellem 250 og 1.000 euro. Passerer den 0,8 promille grænsen, betragter det italienske sagen som en strafbar handling, og man risikerer at blive anholdt.
I andre populære ski-sports-lande i Europa anbefaler myndighederne, at man tager godkendte hjelme på. I nogle områder er det et krav for børn.
Det gælder bl.a. i Østrig, hvor syv af landets delstater har indført hjelm-pligt for børn under 15 år. Både, når de står på ski, snowboarder eller kører på slæde.
I Tyskland og Schweiz er der ingen krav om hjelme – hverken for børn eller voksne. Det anbefales dog at beskytte hovedet med hjelm i stedet for en blød hue.
Dog regner de tyske myndigheder med, at 85 procent af voksne vinter-sports-folk tager hjelme på helt frivilligt. Hos børn er det sågar 95 procent.
Tyskland, Østrig og Schweiz har heller ingen alkohol-grænser. Dog kan den berusede skiløber eller slædekører risiko at blive retsforfulgt ved uheld som følge af sprutten.
I Sverige og Norge er der ingen hjelm-pligt for gamle og for unge, skriver vinter-sport-portalen SnowOnline. Det samme gælder i Frankrig, USA, Kanada, Spanien, Tjekkiet og Andorra.
I Polen er der derimod krav om ski-hjelm til unge under 16 år – i Slovakiet under 15 år….
(Indledningsfoto til artiklen: Wavebreak Media Micro / Freepik)
.





Skriv et svar