Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Indleder jagt på lavpris selskaber

Indleder jagt på lavpris selskaber

Det kan godt være, at selve flybilletten er billig, mejn inden passageren er landet med sit lavpris-selskab, kan rejsen sagtens være blevet mere dyrere.

Flere lavpris-selskaber er mestre i at udstede ekstra gebyrer for både det ene og det andet.

Lige fra bestilling af et bestemt sæde til en straf for, hvis ens håndbagage overstiger selskabets regler – eller man slet ikke må have noget bagage med sig i kabinen.

Den praksis er ulovlig ifølge EU-reglerne, men det blæser mindst syv navngivne lavpris selskaber højt og flot på.

Derfor har forbruger-organisationer fra en række europæiske lande indklaget selskaberne for EU-Kommissionen. Det sker både via den europæiske organisation BEUC i Bruxelles og i de enkelte lande, hvor de pågældende flyselskaber er registreret.

De syv flyselskaber er Ryanair, easyJet, Norwegian, Wizz Air, Vueling, Volotea og Transavia. De bliver alle beskyldt for at udbytte og udsuge deres passagerer med ulovlige bagage gebyrer.

Her er tre af de lavpris flyselskaber, som nu er blevet indklaget for EU-Kommissionen for at tage for høje afgifter for håndbagage. (Foto: Torp Sandefjord Lufthavn)

Disse flyselskaber tillader typisk, at deres kunder kan tage et enkelt stykke håndbagage gratis med. Det må ikke være større end, at det kan placeres under sædet foran passageren.

Til gengæld nævner selskaberne sjældent overskabene over sæderne. Sikkert, fordi de kan tjene penge på dem.

Faktum er jo, at der slet ikke er overskabe nok til de mange passagerer, der bliver proppet ind i lavpris-fly. Den plads, der er, kan man score penge på.

Forbruger-organisationen BEUC henviser imidlertid til en afgørelse fra EU-domstolen i 2014.

Den siger, at flyselskaber ikke må tage ekstra gebyrer for håndbagage, så længe den overholder ”de rimelige mål”. Hvor grænserne for disse mål ligger, glemmer EU-dommen dog at præcisere.

BEUC´s generaldirektør Agustin Reyna siger, at ”han ikke kan forstå, hvordan der kan være rimeligt, at man skal passe tøj og andre fornødenheder til to-tre dages rejse i en lillebitte taske. Ikke engang i en kabine-kuffert eller trolley.”

Hos mange lavpris-selskaber står sæderækkerne så tæt, at der ikke er plads til alle passagerers håndbagage i overskabene. Kun til dem, der vil betale ekstra for det. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

Dertil kommer, at passagererne selv må slæbe deres håndbagage og tage ansvaret for den.

Helt anderledes med indtjekket bagage, som flyselskaberne betaler for håndteringen af i lufthavnen og senere har ansvaret for, når den først er pakket i flyets lastrum.

Derfor er et ekstra gebyr for bagagen ikke berettiget, mener forbruger-beskytterne.

De håber nu, at deres fælles klage til EU-Kommissionen kan få EU til at udstede klarer regler for fly-bagage i fremtiden.

Reglerne skal både fastsætte størrelse og vægt, men også hvilke services en flybillet skal indeholde som et minimum.

Hvis flyselskaberne ikke overholder de nye regler, skal de kunne idømmes store bøder.

Ryanair påstår, at billetpriserne bliver højere for alle flypassagerer, hvis EU strammer reglerne for håndbagage. (Foto: Nikhil V / Unsplash)

Ryanair er det eneste af de anklagede flyselskaber, som har reageret med en kommentar:

Europas største flyselskab målt i passagerer afviser naturligvis forbruger-organisationernes krav. Ryanair mener, at en lille taske er forenelig med de nuværende EU-regler.

Ryanair tilføjer, at man stiller det frit til sine passagerer at tage et større stykke håndbagage med ombord. Det koster bare ekstra.

Ryanairs egen definition af reglerne siger, at et stykke gratis håndbagage ikke må fylde mere end 40 gange 20 gange 24 centimeter.

Det kan f.eks. være en laptop, en lille håndtaske eller en rygsæk, som kan placeres i fodrummet under sædet foran passageren. Alt derover koster penge.

De fleste dyrere og full-service flyselskaber accepterer en internationalt godkendt størrelse på en kabine-kuffert, der er 55 gange 40 gange 22 centimeter.

Ifølge Ryanair vil nye EU-regler for mere håndbagage betyde, at flybilletter bliver dyrere for alle passagerer….

(Indledningsfoto til artiklen: ClickerHappy / Pixabay)  

 

maj 23, 2025Leif Bomberg
Strawberry får sit mindste hotelLyntog fra Rom til Berlin

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

23. maj 2025 Flyselskaber, Rejsetingbeuc, eu kommissionen, flyselskabers håndbagage regler, forbruger organisationer, Indleder jagt på lavpris selskaber
Udvalgte rejseartikler
Uber app kan nu booke hotel
Hvem vil du helst rejse med?
Halvdelen af os vil gerne holde ferie i Danmark
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • JBL kan larme mere
  • Android bliver nu meget smartere
  • POWER kæden ekspanderer kraftigt
  • Telmore satser på sports-streaming
  • Bose vil tilbage i dagligstuen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk