Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home København vil belønne grønne turister

København vil belønne grønne turister

Mens mange andre storbyer ude i verden prøver at begrænse antallet af turister eller ligefrem straffer udenlandske besøgende med adgangs-gebyrer (Venedig), går København den modsatte vej.

Den danske hovedstad vil ligefrem belønne turister, hvis de opfører klima-mæssigt ordentligt, mens de opholder sig i København.

Fra på mandag den 15. juli åbner nemlig det spændende ”CopenPay” initiativ, som i første omgang skal køre frem til den 11. august.  Bliver det en succes, skal ideen gentages næste år.

Konkret drejer CopenPay sig om, at udenlandske turister skal motiveres til at opføre sig mere bæredygtige ved hjælp af små præmier.

København vil belønne grønne turister

Præmier vinker, hvis turister hjælper med at rense op i Københavns parker. (Foto: Sparta / Visit Copenhagen)

I den forbindelse er Københavns turist-bureau Wonderful Copenhagen gået i samarbejde med foreløbig 20 virksomheder og turist-attraktioner, som leverer belønningerne.

Fokus ligger på tre vigtige områder, som er vigtige for København i hovedstadens bestræbelser om at blive klima-neutral i 2025. De er cykling, offentlige transportmidler og hjælp til at holde byen ren.

I praksis kan det f.eks. være, at man får en kajak stillet gratis til rådighed, hvis man hjælper med at samle affald i havnen eller Københavns kanaler.

Gør man det samme i hovedstadens parker, får man foræret en kop kaffe og en kanelsnegl.

København vil belønne grønne turister

Belønninger vanker også for at rense op i havn og kanaler. (Foto: Daniel Rasmussen / Københavns Havn / Visit Copenhagen)

 

Leger man lidt gartner i Københavns Urban Garden skaffer en fri vegetarisk middag som tak, mens turister, der bruger bus, s-tog eller cykel, når de bevæger sig rundt i hovedstaden, kan vælge mellem en gratis havne-rundfart eller en drink i Kanalhuset eller på rooftop baren Level Six.

Turister kan også glæde sig til en gratis workshop i kunst, hvis de ankommer til Statens Museum for Kunst.

Endelig får man en gratis skitur ned ad Københavns CopenHill, hvis man som turist ankommer til Amager-værket på cykel eller med bus.

Interesserede turister kan enten tilmelde sig på Copenpays hjemmeside eller bare gå i gang. Om de så også gør det, bliver kontrolleret engang imellem. F.eks. af den benyttede cykel eller en busbillet.

København vil belønne grønne turister

Præmien kan være en grøn middag. (Foto: Visit Copenhagen)

København mangler ikke turister som sådan, men hovedstaden vil også bruge de udenlandske besøgende som motor for mere bæredygtighed.

Desuden skal turister tage hjem fra København med en oplevelse af, at de har gjort noget godt for klimaet i deres ferie.

Analyser viser nemlig, at 82 procent af turisterne gerne vil opføre sig klimarigtigt, men kun 22 procent har ændret deres livsstil derefter.

Hvis I ikke lige var klar over det, kører der 750.000 cykler rundt i København. Det er fire gange så mange som biler. 62 procent af indbyggerne bruger cykel til og fra arbejde eller skole….

(Indledningsfoto til artiklen: Visit Copenhagen)

København vil belønne grønne turister

Lidt gartner-arbejde giver belønning fra CopenPay. (Foto: Lukas Bukoven / Øens Have / Visit Copenhagen)

København vil belønne grønne turister

Præmien kan også være en gratis skitur om sommeren med udsigt til Københavns tage. (Foto: Visit Copenhagen)

 

 

jul 12, 2024Leif Bomberg
Flest danskere holder ferie i uge 29Icelandair er mest punktlig i Europa

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

12. juli 2024 Klima, Livsstil, Turismecopenpay, præmier til klimarigtige turister, turister belønnes i københavn, turister skal opføre sig grønnere, wonderful copenhagen
Udvalgte rejseartikler
Flere forsikringer hjælper i Mellemøsten
I marts falder prisen på flybilletter
Mallorca får flot ny vandre-rute
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Xiaomi viser elbil i superklassen
  • Danskere mere skeptiske over for AI
  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk