En hård opbremsning, en eventuel ændring af rejsemål – og så en fast fod på speederen igen.
Sådan kan danskernes rejse-adfærd beskrives, når der opstår krige, natur-katastrofer eller andre kriser i verden.
Det gælder også netop nu i ugerne efter, at krigen gik i gang den 28. februar i Mellemøsten med USA og Israel på den ene side og Iran på den anden.
Danskere er hårdføre, når det gælder ferierejser, konstaterer den store charter-ferie-udbyder Sunweb:
”I den første uge efter krigens start så vi en brat opbremsning i rejser til Egypten og Tyrkiet, men samtidig en kraftig stigning i interessen for spanske rejsemål. Helt op til 87 procent højere end i marts sidste år,” fortæller Jan Lockhart. Han er nordisk chef for Sunweb.
”Nu et par uger senere er Tyrkiet tilbage på sporet. Egypten haler stadig bagefter, og Spanien oplever fortsat en enorm efterspørgsel,” fortsætter han.
Der er fortsat strandede danskere i Mellemøsten og ude omkring i verden, fordi de ikke har haft mulighed for at rejse hjem via de store lufthavne på den arabiske halvø.
Mange er i den forbindelse blevet klogere på, hvor stor forskellen er at strikke en egen ferie sammen eller benytte en professionel rejse-arrangør.
Dem, der ikke har en arrangør i ryggen, oplever, at det er eget svært og dyrt at finde fly hjem til Danmark.
Dem, som derimod har købt en pakkerejse, er garanteret en løsning fra arrangørens side. Uden ekstra omkostninger.
”Jeg vil påstå, at det faktum, at vi lige nu har solgt 22 procent flere sommer-rejser end på samme td sidste år hænger sammen med, at flere end nogensinde før søger trygheden i en pakkerejse,” siger Jan Lockhart.
”Samme tendens har vi set tidligere ved andre kriser i verden,” slutter han….
(Indledningsfoto til artiklen: Sunweb)





Skriv et svar