Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Lufthansa sætter priserne op

Lufthansa sætter priserne op

Voldsomme pris-stigninger på brændstof gør ondt hos alverdens flyselskaber. Ikke kun på lavpris selskaberne, der kører med små marginer i deres omsætning, men også hos de vel-etablerede gamle spillere i luftfarten.

Det demonstrerer Lufthansa før alle andre. Den tyske gigants topchef Carsten Spoor meddelte således i går, at flyselskabet vil blive nødt til at hæve sine billetpriser fra 2019.

I løbet af i år er prisen på flybrændstof – også kaldet kerosin – glat væk fordoblet. Til næste år ventes priserne at stige yderligere.

Alene i tredje kvartal af i år er Lufthansas udgifter til brændstof vokset med 23 pct. sammenlignet med samme periode for et år siden.

Lufthansas topchef Carsten Spohr, der selv er forhenværende pilot, varsler højere billetpriser næste år. (Alle Fotos: Lufthansa)

Lufthansa har ellers kurs-sikret sine brændstof indkøb via ”hedging” og langtids-kontrakter, men lige lidt har det hjulpet.

Lufthansas udgifter til flybenzin er gået op med 536 mio. euro (ca.    kroner) i årets ni første måneder. For hele regner flyselskabet med en merudgift på 850 mio. euro – og i 2019 vil det nok være mindst 900 millioner euro.

Tallene gælder hele Lufthansa gruppen. Det vil ikke kun sige Lufthansa selv, men også Austrian, Swiss, Eurowings og Brussels Airways, der alle hører under tyskernes vinger.

Den slags enorme udgifter kan og vil flyselskaberne ikke dække selv. De bliver sendt videre til passagererne i form af højere billetpriser.

Lufthansa gruppens flyselskaber ventes at bruge næsten 6,5 milliarder kroner ekstra på flybrændstof i år.

Nogle få flyselskaber har allerede meldt ud om ”brændstof tillæg”. Det er bl.a. Air Greenland, som vil tage 300 kroner ekstra for en returbillet fra København til Grønland.

Tillægget hos Air Greenland vil variere efter brændstof prisernes pris-udvikling og kan derfor både stige og falde. Helt bortfalde vil tillægget først, hvis benzin prisen falder tilbage på 2016 niveau.

Lufthansas topchef vil ikke afsløre på nuværende tidspunkt, hvor meget billetpriserne vil stige hos hans flyselskaber. ”Oliepriserne skal illustreres bedre i billet priserne,” som han udtrykker det.

Mon ikke vi vil høre lignende udmeldinger fra andre flyselskaber i de kommende uger og måneder….

 

okt 31, 2018Leif Bomberg
Tyrkiet har åbnet sin super lufthavnRejse-forberedelser stresser

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

31. oktober 2018 Rejser, Trendshøjere billetpriser air greenland, lufthansa
Udvalgte rejseartikler
Mange billige afbudsrejser her og nu
Hvor rejser danskerne hen i dag?
Mallorca det store hit hos Spies
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • OnePlus breder sig
  • Spar penge ved at køre på ferie i elbil
  • Klassisk design og tysk vellyd
  • Nu går OnePlus til angreb
  • Kommer Samsung med tre eller fire foldbare?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk