Når uge danskere skal planlægge ferien med kæreste, venner eller familie, kan det nemt blive en kaotisk affære.
Rollen som rejse-planlægger får nemlig tre af ti unge til at føle sig stressede, afslører en ny undersøgelse fra hotel- og rejse-søgemaskinen momondo.dk.
Hver femte svarer sågar, at det er en stor byrde for dem at påtage sig rollen med at planlægge ferien for sig selv og andre.
”Det kan godt være en smule kompliceret, hvis en hel gruppe skal afsted på rejse. Så skal der måske tages hensyn til hver enkelt deltagers behov. Tilsyneladende er det især unge, som bliver stresset af det. Måske fordi de ikke har så meget erfaring med at planlægge ferier,” forklarer Lasse Skole Hansen. Han er momondos danske presse-ansvarlige.

Hvis en hel gruppe skal rejse på ferie sammen, kan det godt være kompliceret at gøre alle ting ret for alle.
Ifølge Momondos nye analyse føler de unge, at selve rejseplanen er den største udfordring. Det svarer næsten 40 pct. af de 18- til 22-årige, der deltager i undersøgelsen.
Knap 20 pct. synes, at overnatningerne er det mest besværlige ved planlægningen. Det kan nemlig være svært at finde et hotel eller et hostel, der passer til alles smag og budget.
Derudover volder koordinering af alle deltageres rejse skemaer ofte hovedpine (17 pct. Næsten lige så mange (15 pct) kan have svært ved at blive enige om, hvor rejsen skal gå til.
Gode råd til planlægningen
Momondos rejse-eksperter har samlet fem gode råd til, hvordan man kan få rejse-planlægningen til at glide uden de store problemer:
- Gå i gang i god tid, så alt ikke skal undersøges og bookes i sidste øjeblik. Derudover kan du spare penge ved at booke flybilletten omkring to måneder før afrejse.
- Bliv enige om budgettet på forhånd. Det gælder både penge til flybillet, overnatning, mad og drikke, fællesaktiviteter som sightseeing og ture, biludlejning og transport på ferien.
- Fordel opgaverne, så de rejsende f.eks. booker deres egne flybilletter. På den måde slipper man for at bekymre sig om, hvorvidt alle har tastet alle oplysninger korrekt. Derudover kan det være en god idé at lade andre i gruppen være med til at vælge og booke, hvilke restauranter I skal spise på, eller hvilke aktiviteter I skal lave.
- Opret en fælles ferieoversigt med alle ferieplanerne i. Både, hvornår der er flyafgang. Så kan alle følge med i, hvad der er booket og på hvilke datoer.
- Sørg for at være fleksibel og tålmodig. Det er en fælles tur, I skal på, så alle skal have lov til ar komme til orde. Hvis I ikke kan nå til enighed om, hvor I skal bo, eller hvilken destination I skal vælge, kan det afgøres ved en afstemning eller ved at trække lod.
Skriv et svar