Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Mobil bryder i brand på rutefly

Mobil bryder i brand på rutefly

Det er kun tre måneder siden, at nyhedsmedierne var fyldt med billeder af et Airbus A321, der brændte op i Sydkoreas Gimhae International Airport.

Et over-ophedet powerbank batteri brød i brand ombord på flyet fra koreanske Air Busan, hvor hverken passagerer eller besætning heldigvis kom noget til.

Kort efter – i februar – skete noget lignende i en Airbus 320 fra Swiss, der var på vej fra Zürich til Tel Aviv. Flyet måtte foretage en sikkerheds-landing i Athen.

Siden har mindst 16, især asiatiske flyselskaber skærpet deres regler for medbringning af powerbanks. Nogle har helt forbudt dem, fordi deres Li-ion batterier kan bliver over-ophedet og springe i luften.

Li-ion batterier som i disse powerbanks kan åbenbart eksplodere eller bryde i brand. (Foto: Kamil Switalski / Unsplash)

Nu er det så sket igen. Ikke med en powerbank, men med en smartphone som indeholder samme type batteri.

Det samme gør andre gadgets som f.eks. laptops, tablets, smartwatches, trådløse øretelefoner, fotokameraer og bærbare spilkonsoller.

Den nye episode skete ombord på en Airbus A330 fra Hawaiian Airlines, da den søndag befandt sig 12.000 meter over Stillehavet på en ruteflyvning fra Honolulu til Tokyo.

Ifølge en talsperson fra flyselskabet blev kabine-personalet ombord på Flight 457 opmærksom på, at noget var galt, da flere passagerer begyndte at klage over en lugt af brændt elektronik.

Den nye brand-episode skete midt over Stillehavet mellem Hawaii og Japan. (Illustration: Simple Flying)

Personalet begyndte straks at søge efter kilden til brandlugten og fandt hurtigt efter en smadret mobiltelefon, der sad indeklemt i et flysæde.

Den slags hændelser er et mareridt for personalet, fordi det kan være svært at bekæmpe en brand, der er opstået i lithium-ion batteri begravet dybt nede i flysædet.

Heldigvis lykkedes det for kabinefolkene at fiske den osende smartphone frem og lægge den i en brandsikker boks, som de fleste passagerfly medbringer nu om dage.

Piloterne ombord mente imidlertid, at hændelsen var så alvorlig, at de foretog en sikkerheds-landing i Tokyos store Haneda lufthavn.

Dette skete uden problemer, og hverken de 140 passagerer eller besætningen ombord kom noget til….

(Indledningsfoto til artiklen: Hawaiian Airlines)

 

 

maj 1, 2025Leif Bomberg
Bedre turist forhold ved pyramidernePåsketrafik redder Aalborg Lufthavn

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

1. maj 2025 Flyselskaber, Rejseting, Teknologihawaiian airlines, li-ion batteri, Mobil bryder i brand på rutefly
Udvalgte rejseartikler
Berlin kopierer København
Flybilletter billigere til sommer
Apple forbedrer sin Maps app
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • JBL kan larme mere
  • Android bliver nu meget smartere
  • POWER kæden ekspanderer kraftigt
  • Telmore satser på sports-streaming
  • Bose vil tilbage i dagligstuen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk