Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Næste Norwegian kæmpe er på vej

Næste Norwegian kæmpe er på vej

Knap er Norwegian Cruise Lines seneste kæmpeskib præsenteret og er nu i drift i Karibien, før verdens fjerde-største krydstogt-rederi har den næste nyhed på bedding.

Det drejer sig om Norwegian Luna, der efter planen overdrages til rederiet i marts næste år.

Ligesom det netop færdige Norwegian Aqua for det nye Luna plads til 3.571 passagerer i sit 156.000 tons tunge skrog.

Det er sjældent, man ser et stort krydstogtskib oppefra. Så her er et computerbillede af den nye Luna i fugle-perspektiv. (Foto: Norwegian Cruise Line)

 

Norwegian Luna bygges på det italienske Fincantieri værft i Marghera tæt på Venedig. Her er skibet allerede så færdigt, at det er flyttet fra tørdokken til at ligge i vandet ved en kaj.

Rederiet har åbnet for booking til Lunas to første krydstogter, der foregår i foråret 2026:

Den første indledes den 10. marts bliver en 13 dages sejlads på tværs af Atlanten fra Civitavecchia i Italien til Miami i Florida.

 Søsterskibet Norwegian Aqua er netop gået i drift i Florida og Karibien. Aqua er det første krydstogtskib, hvis skrog er malet af en kvindelig kunstner. (Foto: Norwegian Cruise Line)

Undervejs er der kun et enkelt havne-besøg i marokkanske Tanger. Til gengæld får passagererne 11 dage til søs.

Krydstogt nummer to bliver langt kortere. Det varer kun fire dage og går fra Florida til Nassau på Bahamas med besøg undervejs på rederiets egen private ø Great Stirrup Cay….

(Indledningsfoto: Norwegian Cruise Line)

 

 

 

 

 

 

maj 22, 2025Leif Bomberg
Igen problemer med batterier på flyStrawberry får sit mindste hotel

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

22. maj 2025 KrydstogterNæste Norwegian kæmpe er på vej, norwegian cruise line, norwegian luna
Udvalgte rejseartikler
Er lysten til ferie ved at forsvinde?
De 10 værste unoder på flyrejsen
Apple forbedrer sin Maps app
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • JBL kan larme mere
  • Android bliver nu meget smartere
  • POWER kæden ekspanderer kraftigt
  • Telmore satser på sports-streaming
  • Bose vil tilbage i dagligstuen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk