Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Norwegian udvider i Billund

Norwegian udvider i Billund

Det er heldigvis ikke altid kun dårlige nyheder, man hører om Norwegian. Det norske lavpris-selskab skærer ned på mange punkter, men udvider også på andre.

Udvidelserne mærker bl.a Billund Lufthavn. Den får tre nye ruter fra vinter-sæsonen, der indledes i oktober. Det er Salzburg i Østrig plus Las Palmas og Malaga i Spanien.

I rene tal betyder det, at Norwegian øger antallet af sæder fra Danmarks næst-største lufthavn med 58 procent, når man sammenligner med vinter-sæsonen for et år siden.

En rapport fra analyse-bureauet Menon viste sidste år, at Norwegian rejsende danner grundlag for 3.200 arbejdspladser og en værdi-skabelse på over 1,2 milliarder kroner i den syddanske region. I mellemtiden har Norwegian åbnet otte nye ruter fra Billund, så tallene må være meget større i dag.

Med de nye ruter øger Norwegian sæde-antallet fra Danmarks næst-største lufthavn med 58 pct. (Foto: Norwegian)

Norwegians nye ruter fra Billund (BLL) til Salzburg (SZG) gennemføres to gange ugen på onsdage og lørdage. Første afgang er den 4. januar og den sidste den 7. marts.

Billund til Gran Canaria (LPA) afgår én gang om ugen på onsdage fra den 30. oktober til den 25. marts næste år.

Endelig flyver Norwegian tre gange ugentligt fra Billund til Malaga (AGP). Det foregår på tirsdage, onsdage og fredage mellem den 29. oktober og den 27. marts.

Billetter til de tre nye vinter-destinationer er til salg fra i dag på Norwegians hjemmeside her….

 

sep 30, 2019Leif Bomberg
SAS åbner 14 nye ruterGreat Dane sætter rutefly på pause

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

30. september 2019 Rejser, Trendsbillund, norwegian, nye vinterruter
Udvalgte rejseartikler
Danskere vil til Polen i efteråret
Fra aske-sky til AI
Airbnb tilbyder forsikring mod regnvejr
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • 3 og co har fået 10.000 nye kunder
  • Nets har igen tekniske problemer
  • Fin lyd koster mange penge
  • Smartphone salget styrt-dykker
  • Bag en pizza på bare 2,5 minutter
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk