Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Nu får s-tog sideskiltene tilbage

Nu får s-tog sideskiltene tilbage

Alle, der kører meget med s-tog i og omkring København, har bandet og svovlet over, at man ikke har kunnet se på selve togene igennem længere tid, hvor de kører hen på skinnerne.

Destinations-skiltene over s-togs-dørene har nemlig været slukket, så man enten skulle kende linie-nummeret eller måtte stole på skærme på perronerne  – hvis de altså fungerede.

Problemet var måske ikke så stort for de togpassagerer, der brugte samme s-tog hver dag. De vidste godt, om de skulle med linie A, B, C, E eller F.

Meget værre var det for de mange, som kun kørte med s-tog engang imellem eller var turister udefra og stod på en af de store centrale stationer i København.

De kunne ikke længere læse på siden af toget, om det f.eks. kørte til Hillerød, Farum, Køge, Frederikssund eller København Syd.

Da Trends & Travel spurgte DSB’s informations-afdeling sidste sommer, om der mon snart kom en løsning, var svaret, at man havde tekniske problemer med destinations-skiltene. Hvornår de vendte tilbage, kunne man ikke sige noget om.

Heldigvis er DSB nu kommet på andre tanker:

S-togene bliver nu shinet op både inde og ude. De kører hver dag med tilsammen 350.000 passagerer og bliver derfor godt slidt. Hvert togsæt kører i snit 350.000 kilometer om året. (Foto: Rene Strandbygaard / DSB)

I forbindelse med en renovering og opfriskning af s-togene med bl.a. nyt interiør erstattes de gamle mekaniske destinations-skilte med nye elektroniske med LED. Også linie-skiltene på fronten af s-togene udskiftes med moderne LED-displays.

Ifølge DSB var de mekaniske destinations-skilte over s-togs-dørene nedslidte, og det var ikke muligt længere at skaffe reservedele til dem.

I første omgang sker det på de 38 s-togs-sæt, som har været en tur gennem malerkabinen og har fået fjernet graffiti i DSB’s maler-værksted.

De får nu opfrisket interiøret med nye, varme, rolige og langtids-holdbare farver. Panelerne langs døre og loftsplader er lakeret grå, mens den indvendige side af dørene bliver røde.

Sofaer og klapsæder i s-togene får også nyt betræk og nyt skum. Betrækket er iklædt grå farver med røde stikninger. En kontrast-stribe skal indbyde til, at man deler sofaen med andre.

Det tager to uger at udskifte interiøret i hvert togsæt. DSB forventer at renovere 32 i år og de resterende frem mod 2028.

Meget stærkere skal det dog gå med de nye destinations-skilte. Her regner DSB med, at udskiftningen kan være gennemført i løbet af 2025….

(Indledningsfoto til artiklen: Trends & Travel)

 

 

 

 

feb 28, 2024Leif Bomberg
Norwegian får ny visuel identitetTUI vil lære danskere om god vin

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

28. februar 2024 togrejserdestinations-skilte over døre, dsb, interiør moderniseres, s-tog
Udvalgte rejseartikler
Sådan rejser vi i 2026
Aalborg klar med rejse festival
17 danske rejse bureauer under samme tag
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Får iPhone 18 Pro et helt nyt design?
  • Wikipedia åbner omsider for AI
  • Peugeot vækker opsigt med nyt elbil design
  • ASUS dropper nye telefoner
  • TikTok strammer sine alders-regler i Europa
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk