Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Nul vand i Spanien til krydstogtskibe

Nul vand i Spanien til krydstogtskibe

Folk, der har været på rejse i Spanien i det seneste år, vil vide, at især fastlandet på den iberiske halvø har været ramt af vandmangel og tørke.

Lige nu er den især gal oppe i det nordøstlige hjørne med Katalonien og Barcelona.

Her må krydstogtskibe ikke længere fylde deres vandtanke op i den lokale havn. Der er ganske enkelt ikke nok af de dyrebare dråber.

Desuden har krydstogt-rederiernes branche-organisation CLIA advaret sine medlemmer, at samme forbud mod vand kan sprede sig til de øvrige havne i Spanien.

Så må krydstogtskibene i stedet fylde deres store tanke op med frisk vand i andre land i Middelhavs-området, hvor tørken ikke er så alvorlig.

Alternativt kan de mest moderne krydstogtskibe lave deres eget drikkevand og vand til køkken, rengøring, toiletter og brusere ved at omdanne saltvand til formålet.

Spanien oplever i øjeblikket den værste tørke i 100 år. Værst ser situationen ud i Katalonien og Barcelona, hvor der er indført en vand-nødplan og nedskæringer og spaniernes tilladte vandforbrug. Også Andalusien, der er Spaniens mest tæt-befolkede region lider under vandmangel.

Barcelonas havn er hårdt ramt af mangel på ferskvand. Krydstogtskibe må ikke længere tanke vand her. (Foto: Port of Barcelona)

Barcelona er Spaniens største krydstogthavn. Med en sæson, der hastigt nærmer sig, stiger frygten for, at krydstogtskibe må sejle udenom landet til sommer.

Den gode nyhed for Barcelona er, at krydstogt-branchen allerede har skåret sit vandforbrug ned i de senere år.

I forhold til 2017 tanker kun halvdelen af krydstogtskibene vand i storbyen. I stedet omdanner skibene selv saltvand fra havet til ferskvand. Målet er 90 procent om nogle år.

Et krydstogtskib bruger hver dag enorme mængder ferskvand. Både til drikkevand, madlavning, rengøring, toiletter og badeværelser. Dertil kommer skibenes store swimming-pools og vand-rutsjebaner.

På det nærliggende Mallorca, der har Spaniens næststørste krydstogt-havn, gik klima-aktivister i aktion ved flere lejligheder sidste år:

De har oprettet en “Platform mod Mallorca Megacruises”, hvis hoved-argument er, at de store skibe tømmer den populære ferieøs vandreserver på ingen tid:

”Situationen er endnu ikke så alvorlig på Mallorca som i Katalonien, men vi er tæt på at udsende et nødsignal for vores øer. Ud over Mallorca omfatter de Ibiza, Formentera, Menorca og to mindre øer,” siger klima-gruppe til den engelske avis “Express”.

Mellem januar og oktober sidste år havde De Baleariske Øer besøg af godt 2,3 millioner krydstogt-gæster. Det var en stigning på 45,7 procent i sammenligning med samme periode i 2022….

(Indledningsfoto til artiklen: Port of Barcelona)

 

 

feb 18, 2024Leif Bomberg
Norwegian havde et forrygende 2023Ferie for Alle 2024 i næste weekend

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

18. februar 2024 Krydstogterbarcelona, clia, krydstogtskibe, VANDMANGEL
Udvalgte rejseartikler
Brasilien laver interrail på fly
Kender I danskernes rejse-ritualer?
Nu flyver vi mere end før Corona
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Super hurtig gamer mus kan nu købes
  • Microsoft dropper printer support i Windows
  • Her er robotternes helt store gala show
  • Over fire timers daglig skærmtid skader børn
  • Dyrere at streame tv og film
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk