Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Ny flyrute fra CPH til Usbekistan

Ny flyrute fra CPH til Usbekistan

Usbekistan er der nok ikke så mange danskere, som kan udpege på et landkort. Måske ved de, at landet ligger i det centrale Asien og oprindeligt var en delstat i det gamle Sovjetunionen.

Usbekistans hovedstad Tasjkent er nok mere kendt. Sammen med den nærliggende by Samarkand optræder Tasjkent ofte i historier om den legendariske Silkevejen mellem Kina og Europa.

Fremover bliver det meget nemmere at komme fra Danmark til Usbekistan, fordi det usbekiske flyselskab Centrum Air åbner en direkte rute mellem Tasjkent og Københavns Lufthavn fra den 2. oktober.

Tashkents vartegn er fjernsyns-tårnet. (Foto: Centrum Air)

Det er planen, at Centrum Air vil betjene den nye rute to gange om ugen – på tirsdage og torsdage – med et Airbus A320-200 fly, der har plads til 180 passagerer.

Usbekistan er et naturskønt land med 37 millioner indbyggere – langt de fleste muslimer. Hovedstaden Tasjkent er med sine 3,1 mio. indbyggere Centralasiens største by.

Usbekistan grænser op af Kasakhstan i nord, Kirgisistan i nordøst, Afghanistan i syd, Tadsjikistan i sydøst og Turkmenistan i sydvest.

Usbekistan skal være et ideelt mål for bjergvandring og hiking. (Foto: Centrum Air)

For Centrum Air er København den første destination i Vesteuropa, så rejserne bliver nok lige så spændende og nye for danskere som for usbekere.

Flyselskabets øvrige internationale ruter går primært til nabolandene, men Centrum Air flyver også til bl.a. otte lufthavne i Rusland, til Kina, Vietnam, Rumænien, Emiraterne, Qatar, Tyrkiet, Thailand, Sri Lanka, Sydkorea og Saudi-Arabien.

Det privat-ejede Centrum Air blev stiftet i 2003 og råder over ni egne Airbus fly. Selskabet flyver til 24 destinationer plus København….

(Indledningsfoto til artiklen: Centrum Air)

 

aug 4, 2025Leif Bomberg
Det nøgne krydstogtTyskland for stjerne kiggere

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

4. august 2025 Flyselskaber, Livsstilcentrum air, københavn til tashkent, Ny flyrute fra CPH til Usbekistan, usbekistan
Udvalgte rejseartikler
Her er de 25 bedste pølser i verden
Kan man stole på sne-garantier?
Dyrt at flyve hjem fra Dubai
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
  • Nu er Motorolas nye razr fold helt officiel
  • Cyber-angreb kan koste halv mio om dagen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk