Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Det nøgne krydstogt

Det nøgne krydstogt

I går fortalte jeg her på Trends & Travel bloggen om, hvordan et af rederierne med speciale i luksus krydstogter har løsnet de ellers ganske stramme dress codes ombord.

På skibene fra Regent Seven Seas Cruises må man fremover bære jeans og sneakers til middagene ombord. Tidligere krævede de en mere stilig beklædning.

Det kan dog også gøres helt anderledes. På nogle enkelte krydstogter behøver man slet ikke have tøj på.

Det eneste, man bør have med, er manglende generthed, godt humør, solcreme og et håndklæde at sidde på.

De fleste nøgne krydstogt-gæster er over 50 år. Foto: Bare Necessities Tour and Travel)

Bag nudist krydstogterne står det texanske rejsebureau Bare Necessities Tour and Travel. Dem har selskabet haft succes med siden 1990.

Den tekstil-frie sørejse foregår bl.a. på krydstogtskibet ”Norwegian Pearl” fra Norwegian Cruise Line.

Her er der plads til 2.400 nøgle gæster ombord, som betaler fra godt 13.500 kroner og opefter for et 11-dages krydstogt i Karibien.

Dress coden ombord er klare: Gæsterne er nøgne, mens besætningen har tøj og uniformer på.

Dog er der områder, hvor selv de rejsende skal tage klæder på. Det er, når de besøger skibets restauranter, barer, cafeer, kasino og lidt mærkeligt også i skibets spa. Af hensyn til sikkerhed og hygiejne, skriver rejsebureauet.

Op til 2.400 nudister ad gangen har plads ombord på det goe skib “Norwegian Pearl.” Foto: Bare Necessities Tour and Travel)

De typiske gæster på de nøgne krydstogter er på 50 år og derover. Gennemsnits-alderen for alle krydstogter – både dem med og uden tøj – ligger på 46 år.

Ifølge Bare Necessities er der dog ingen alderskrav på nøgen-rejserne. Aktiviteterne ombord minder også om andre krydstogt-skibes – musik-shows, talent- og danse-kurser, udflugter til lands osv.

Sidstnævnte foregår dog på afsides strande og øer, hvor nøgen-badning er tilladt. Det er det ikke på de mest besøgte turist-øer i Karibien og langs USA’s østkyst.

Det næste krydstogt med uklædte gæster er planlagt som ”Big Nude Boat” og går til Karibien i februar næste år.

I sommeren 2026 vil rejsebureauet også forsøge sig med en europæisk variant af sit nøgne koncept. Det skal afgå fra Malaga i Spanien og gå til øgruppen Azorerne i atlanterhavet.

Man kan også bowle helt bar ombord. Foto: Bare Necessities Tour and Travel)

Hvis man vil vise sin luksuskrop frem på en mere eksklusiv måde, kan Bare Necessities også tilbyde krydstogter på det meget mindre skib ”The Heaven”.

Her er der kun plads til 228 nøgne gæster ad gangen, som betaler op til 200.000 kroner for oplevelsen.

For de penge får de 24-timers butler service, private soldæk, luksus-bade og egen sauna. Strande nås enten med båd eller helikopter.

The Heaven har sågar en mini-ubåd ombord, så man kan studere undervands-verdenen i Karibien på nærmeste hold. Ombord i ubåden skal gæsterne dog være fuldt påklædt….

(Indledningsfoto: Bare Necessities Tour and Travel)

 

 

aug 3, 2025Leif Bomberg
Mere bøvlet at tage toget til BerlinNy flyrute fra CPH til Usbekistan

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

3. august 2025 Krydstogter, LivsstilBare Necessities Tour and Travel, krydstogter for nudister, norwegian cruise line, norwegian pearl, the heaven
Udvalgte rejseartikler
Vi rejser da gerne med eks-kæresten
Mallorca får flot ny vandre-rute
De 15 sikreste byer at besøge i verden
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Xiaomi viser elbil i superklassen
  • Danskere mere skeptiske over for AI
  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk