Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Nyt superskib er kommet på vand

Nyt superskib er kommet på vand

Verdens fjerde-største krydstogt-rederi – amerikanske Norwegian Cruise Line (NCL) – har fået sit hidtil største skib placeret i sit rette element – vandet.

Der er tale om det 322 meter lange Norwegian Aqua, som får plads til 3.571 passagerer. Det er det første i NCL’s nye Prima Plus klasse, som rederiet har bestilt fire skibe til mellem 2025 og 2028.

Først i 2030 tager NCL sit næste store skridt. Da begynder endnu større skibe til 5.000 gæster at stikke til søs i en ny og endnu unavngiven klasse.

Norwegian Aqua er på vej ud af tørdokken på Fincantieri skibsværftet i Italien. (Foto: Norwegian Cruise Line)

Disse skibe bliver på over 200.000 tons, hvor Norwegian Aqua må ”nøjes med” en vægt på 156.300 tons.

Det nye Aqua bygges på det berømte Fincantieri skibsværft i Marghera tæt på Venedig. Her er skibets ydre nu færdigt, så det kan flyde.

Søsætningen blev markeret med en god gammel maritim tradition, hvor to mønter svejses ind i skroget. Det er en slags ofring til havets guder og skal sikre held og lykke i fremtidige sejladser.

Hele den festlige ydre bemaling er klar. Mens skibet nu ligger til kajs resten af året, kommer turen til indretningen med bl.a. kabiner til 3.571 passagerer. (Foto: Norwegian Cruise Line)

Efterfølgende blev Norwegian Aqua velsignet af en lokal præst, inden en champagne-flaske afslutningsvis blev knust mod skibets stævn.

Søsætningen markerer færdig-gørelse af det udvendige arbejde på det store krydstogtskib. Frem mod Norwegian Aquas jomfru-rejse i april 2025 fortsætter arbejdet med indretning og interiør.

Norwegian Aquas første rejser med betalende passagerer ombord vil være syv-dages togter i Karibien med udgangspunkt i Port Canaveral i Florida.

På Norwegian Aqua indrettes rederiets første vegetar-spisested – Planterie – og første thai-restaurant. Sidstnævnte Sukhotai vises på billedet. (Foto: Norwegian Cruise Line)

Undervejs skal skibet ankre op ved de tropiske øer Puerto Plata i Den Dominikanske Republik, ved Tortola på De Britiske Jomfruer, på Sankt Thomas i De Amerikanske Jomfruøer samt Great Stirrup Cay. Sidstnævnte er NCL’s private ø på Bahamas.

I perioden fra august til oktober 2025 skal Norwegian Aqua tage på fem- og syv-dages kryds fra New York til Bermuda, inden rejsen går videre til Miami og det østlige Karibien mellem oktober 2025 og april 2026.

På underholdnings-siden disker Norwegian Aqua bl.a. op med verdens første hybride vand-rutsjebane – Aqua Slidecoaster.

Skibet får også et digitalt sports-område med interaktivt LED-gulv og rederiets største udendørs glasbro – Ocean Boulevard.

Har man tegnebogen i orden, kan man booke sig ind i NCL’s mest fornemme suiter nogensinde. De er på hele tre værelser og kaldes Duplex Haven.

Norwegian Cruise Lines flåde består i øjeblikket af 29 skibe, der besøger 450 forskellige havne i løbet af året….

(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian Cruise Line)

 

 

maj 1, 2024Leif Bomberg
EU: Flyselskaber ”green-washer”DSB kører om kap med Rejsekort

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

1. maj 2024 Krydstogter, Livsstilfincantieri, norwegian aqua, norwegian cruise line
Udvalgte rejseartikler
De 10 bedste strande i Europa
Flyselskaber aflyser til Israel
Alle vil flyve til pavens begravelse
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Marshall vil lægge rock-lyd på dit tv
  • Chrome udskifter selv svage kodeord
  • Danskere ikke grønne når de køber elektronik
  • Her er Danmarks billigste elbil
  • Meizu er nyt kinesisk mobilmærke i Europa
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk