Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home EU: Flyselskaber ”green-washer”

EU: Flyselskaber ”green-washer”

I de senere år har flyselskaberne haft travlt med at polere deres grønne image. Nogle mere aggressivt end andre, men mange alt for meget.

Det mener EU Kommissionen, der i aftes offentliggjorde, at man vil kigge nærmere på 20 flyselskabers praksis omkring markedsføring af deres klima-projekter.

SAS er et af de 20 flyselskaber, der bl.a. også tæller Lufthansa, Norwegian og andre kendte storspillere i europæisk luftfart.

Den komplette liste vil EU ikke offentliggøre på nuværende tidspunkt, men det vides, at EU samarbejder om initiativet med forbruger-organisationer i Holland, Belgien og Spanien.

EU kalder direkte flyselskabernes reklamer for ”green-washing” og vildledende for forbrugerne. De  slynger om sig med tal og påstande, som der ikke er et reelt bevis for.

EU har specielt set sig sur på de klima-kompensations-projekter, som flyselskaberne tilbyder som modvægt mod de manglende besparelser på CO₂ udledninger, som flyenes jetmotorer ikke kan levere.

I disse kompensations-programmer betaler passagerer lidt ekstra for billetterne for at få en bedre samvittighed af at sætte sig ind i et passagerfly.

Lufthansa har fået en retssag på halsen fra en tysk miljø-organisation, fordi flyselskabet vildleder forbrugerne med sine green-washing kampagner. (Foto: Lukas Souza / Unsplash)

De ekstra kroner går typisk til at spytte penge i klima-projekter i Asien, Afrika og Sydamerika, hvor der plantes nye regnskove, bygges vindmøller og renses vandløb.

I andre tilfælde bruger flyselskaberne pengene til at købe ekstra SAF – bæredygtigt brændstof – der blandes i mindre mængder i den normale flybenzin. Dog ikke i netop det fly, man selv rejser med.

Bruxelles kræver af de 20 flyselskaber, at de skal bringe deres ”klima-markedsføring i overensstemmelse med EU’s forbrugerregler.” Flyselskaberne har en måned til at reagere på EU’s anklager.

Bebrejdelserne går på bl.a. ud på, at flyselskabet skal vække det ”falske indtryk, at små bidrag til finansiering af klima-projekter kunne nedsætte CO₂ belastningen eller udbalancere den fuldstændigt.”

EU Kommissionen mener desuden, at flyselskaberne ikke har et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at bruge udtryk som ”grøn”eller ”bæredygtig” i deres reklamer.

EU’s angreb på de 20 flyselskaber kommer efter, at den europæiske forbruger-organisation BEUC gentagne gange har banket på døren hos bureaukraterne i Bruxelles. Danske Forbrugerrådet Tænk er medlem af BEUC.

Målet er, at EU kan forbyde flyselskabernes såkaldt grønne markedsføring og udstede store bøder, hvis de ikke overholder reglerne.

SAS er et af de 20 flyselskaber, som EU Kommissionen har henvendt sig til for at få stoppet deres useriøse klima-markedsføring. (Foto: Ramboldheiner ( Pixabay)

Samtidig har den tyske miljø-organisation Deutsche Umwelthilfe (DUH) lagt sag an mod Lufthansa:

Den vil have rettens dom for, at flyselskabet ikke må love sine kunder en CO₂ neutralitet, når de køber en miljø-kompensation sammen med deres flybillet. Ifølge Lufthansa gør en af hver 25 passagerer netop dette.

I sin stævning anklager DUH Lufthansa for at reklamere med ”vildledende green-washing”, ”forbruger-bedrageri” og ”uegnede kompensations-projekter” som f.eks. træplantning.

”Der bliver langt fra taget hensyn til alle de typer forurening og klima-påvirkninger, som opstår ved en flyrejse. De reelle klima-belastninger er mellem to og fire gange højere end de rene CO₂-effekter,” forklarer Jürgen Resch. Han er topchef i DUH.

Sidste år fik den tyske miljø-organisation held med en lignende stævning mod Lufthansas lavpris-datter Eurowings.

Eurowings må ikke længere reklamere med betegnelser som ”CO₂ neutral”, fordi selskabets projekter med skov-beskyttelse er af en så kort varighed, at de er egnet til at fungere en reel miljø-kompensation….

(Indledningsfoto til artiklen: Colourbox)

 

 

 

maj 1, 2024Leif Bomberg
I disse 10 lufthavne spiser man bedstNyt superskib er kommet på vand

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

1. maj 2024 Klima, Flyselskaber20 flyselskaber, deutsche unwelt hilfe, eu kommissionen, euc, green washing, lufthansa, SAS
Udvalgte rejseartikler
Apollo rejser til Zanzibar
Meget dyrt at flyve i uge 32
Mallorca det store hit hos Spies
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • OnePlus breder sig
  • Spar penge ved at køre på ferie i elbil
  • Klassisk design og tysk vellyd
  • Nu går OnePlus til angreb
  • Kommer Samsung med tre eller fire foldbare?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk