
København har fortsat Danmarks fleste og største hoteller, men Odense haler i hvert fald ind på hovedstaden, når det gælder hoteller med mange værelser.
Best Western Plus Hotel Odense udvider nemlig med 253 værelser og bliver dermed landets største hotel uden for København med i alt 557.
Udvidelsen skal stå færdig i foråret 2027 og er en direkte konsekvens af en stigende efterspørgsel på overnatninger i forbindelse med større konferencern, fester og andre events i Odense.
Hotellet er en integreret del af Odense Congress Center (OCC). Det blev senest udvidet i 2024, hvor der kom 195 værelser ekstra til. Allerede nu er de dog langt fra tilstrækkelige.
Med den kommende udvidelse vil endnu flere gæster kunne bo i samme bygning som møde- og konference-lokalerne i OCC. Det reducerer behovet for transport rundt i byen.
Det er dog langt fra kun erhvervsfolk og konference-deltagerne, som er vokset i antal i Best Western hotellet.
Hotellet kan også mærke en stigende interesse fra turister, der selvfølgelig vil besøge H.C. Andersen museet, men også benytter naturen til cykling og golf.
Best Western Plus Hotel Odense er en del af Odense Sport & Event, som også omfatter Odense Congress Center, sportsklubben OB, Hotel Odeon, Stella Maris, Smag & Smil samt Odense Eventyr Golf….
(Indledningsfoto til artiklen: BWH Hotels)
Skriv et svar