SAS og de øvrige skandinaviske flyselskaber er mere påvirket af Ukraine krigen, end de fleste er klar over.
Den betyder nemlig, at luftrummet over Rusland, Ukraine og Hviderusland (Belarus), så flyene til og fra Asien og Mellemøsten må tage en omvej.
Det har også kostet rutelukninger og færre afgange, der svarer til mere end 1,2 millioner sæder på flyvninger fra Skandinavien i 2024.
Til sammenligning faldt antallet af flysæder fra Skandinavien til andre dele af verden, der ikke er påvirket af Ukraine-krisen, kun med 19 procent i forhold til 2019. Det sidste normale år inden Corona krisen.
Tallene stammer fra en ny rapport – ”Impact of Russian airspace closures on Scandinavian airspace” – som SAS har udgivet i dag.
Den er første udspil i en række analyser, som flyselskabet vil offentliggøre i fremtiden under fælles-titlen ”SAS Aviation Insight.” En spændende ny åbenhed fra SAS’ side.

Dette landkort viser tydeligt, at det især er det lukkede og skraverede luftrum i Rusland, der volder SAS besvær. (Illustration: SAS)
Rapporten beskriver bl.a, hvordan Ukraine krisen har gjort tidligere ruter mellem Norden og Asien meget længere og dermed dyrere at gennemføre for flyselskaberne.
Efter at det russiske luftrum blev lukket, koster en tidligere populær rute mellem København og Shanghai to ekstra timers flyvetid hver vej.
Flyene skal nemlig tage en større omvej hen over Mellemøsten og vest om Ukraine. Tidligere kunne SAS flyve en mere direkte vej skråt hen over Rusland til Kina.
Denne omvej koster ikke kun tid, men betyder også øget brændstof-forbrug, mindre effektivitet i fly og besætning, højere drifts-omkostninger og mindre plads til luftfragt.
Sidstnævnte er en ikke ubetydelig indtægtskilde, når passagerfly transporterer gods og pakker i sine lastrum.
Som konsekvens har SAS lukket for sine direkte ruter til og fra Kina i resten af 2025. Kun en åbning af en ny rute mellem København og Seoul i Sydkorea er en undtagelse.
På samme tid har kinesiske flyselskaber udvidet deres ruter til Skandinavien. De er nemlig ikke berørt af Ukraine krisen og kan fortsat bevæge sig frit hen over russisk territorium.
Konsekvensen er, at vest-europæiske og nordiske flyselskaber har set et stort fald i deres passagertal til Fjernøsten, mens kineserne får flere og flere mennesker ombord i deres maskiner.
“Så længe russisk luftrum er lukket, vil denne ubalance eksistere. Vi så gerne en mere fair konkurrence med øget bæredygtighed på lang sigt og stabile forbindelser mellem Skandinavien og Asien,” forklarer Mads Brandstrup Nielsen. Han er Senior Vice President for Public Affairs hos SAS.
Den nye rapport nævner også de bredere økonomiske konsekvenser, som lukningen af det russiske luftrum har for de nordiske lande.
Færre direkte ruter har f.eks. betydet færre turister begge veje. Desuden rejser forretningsfolk ikke med fly så ofte længere og benytter i stedet virtuelle videomøder, når de skal kommunikere med deres kontakter ude i Asien….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)





Skriv et svar