Den franske hovedstad reklamerer ofte om sig selv som ”kærlighedens by”. Her er romantik, hyggelige bistroer og en stemning, der som regel er mere afslappet end i de fleste andre storbyer.
At Paris er ”l’amour”, lader danskerne sig også inspirere af. Det ses meget tydeligt i den kommende weekend, der som bekendt rummer Valentinsdag.
Ifølge rejse-portalen momondo.dk er antallet af søgninger på flyrejser til Paris således steget med 14 procent på Valentinsdag, når man sammenligner med samme dato for et år siden.
Samtidig ligger den gennemsnitlige pris for en tur / retur flybillet mellem en dansk lufthavn og Paris på overkommelige 1.081 kroner.
Årets Valentinsdag er også et eksempel på en ny trend, der huserer i rejse-branchen. Den kaldes for ”micro-travels” – små korte ture hjemmefra, hvor man kan lade op og være lidt mere sammen end i en travl hverdag.
Næsten hver tredje dansker – 32 procent – har således planer om at supplere eller erstatte årets lange hoved-ferier med flere korte ophold i løbet af året.
56 procent af danskerne siger desuden, at de har mindre ferietid i 2026 end i tidligere år. Derfor vil flere kortere rejser passe godt ind i deres kalender.
Trenden peger også på et skifte mod rejser, der giver maksimal oplevelse på minimal tid. Typisk en forlænget weekend frem for én lang ferie på flere uger.
”Valentinsdag er oplagt til den type rejse, hvor det ikke handler om at være væk længe, men om at være sammen, være nysgerrige på hinanden og på verden omkring os,” forklarer Lisbet Due Berg. Hun er presse-ansvarlig hos momondo i Danmark.
”Microtravels bliver mere populære i år. Vi ser, at flere vælger korte rejser, der passer ind i hverdagen og giver fælles oplevelser med hjem,” fortsætter hun….
(Indledningsfoto til artiklen: Momondo)





Skriv et svar