Begyndelsen på den danske sommer bød på gennemsnitlige temperaturer i juni, ligesom sommeren også sluttede nogenlunde varmt i august.
Til gengæld blev juli usædvanlig lun. Faktisk den luneste i tre år, hvilket fik mange danskere til at blive hjemme og tage på camping i eget land fremfor at tage nede til hedebølgen ved Middelhavet.
Det er noget, man har kunnet mærke i den landsdækkende camping kæde First Camp. Her slog sommeren ny rekord med 10 procent flere overnatninger og seks procent flere gæster end i 2024.
First Camp har 14 camping pladser i Danmark og 70 samlet set i Skandinavien.

(Foto: First Camp)
Ud over det hæderlige danske sommervejr har campingpladserne oplevet en opblomstring de senere år, hvor en ny generation af børnefamilier har fundet glæden ved den afslappende ferieform under hjemlige himmelstrøg.
Antallet af danske børnefamilier, der besøger First Camp, er gået fre, i de seneste par år efter et dyk i 2023.
Sammenlignet med sidste år har 14 procent flere børnefamilier i år holdt sommerferie på en af kædens danske destinationer.
”Vi har oplevet en opblomstring af camping som ferieform blandt børnefamilierne, som vi også har satset mere på i år med tiltag netop for børn. Børnefamilierne får en aktiv og involverende ferieform,” fortæller Kent Lodberg. Han er Head of Marketing hos First Camp.
Fra i år har kæden således introduceret et nyt børne-aktivitets-program på seks udvalgte pladser, hvor børnene har kunnet møde de populære maskotter Yessi fra First Camp og Dino fra Jesperhus….
(Indledningsfoto til artiklen: First Camp)





Skriv et svar