Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Ryanair skal hjælpe sine rejsende

Ryanair skal hjælpe sine rejsende

Det kom som noget af et chok for ikke kun lufthavn og hoteller i Billund, men også for mange tusinde passagerer, da Ryanair meddelte i går fredag, at man lukker alle sine ruter og afgange i Danmarks næst-største lufthavn med udgangen af marts.

Fra den 1. april og frem er det nikke længere muligt at booke billetter hos Ryanair med afgang eller ankomst i Billund Lufthavn.

Den beslutning betyder, at tusinder af danskere nu sidder tilbage med en Ryanair billet til en flyafgang, der ikke findes længere.

Det samme gælder rejsende fra Aalborg Lufthavn, hvor Ryanair også har besluttet at lukke og slukke den 1. april.

Heldigvis betyder det ikke, at de uheldige Ryanair passagerer skal kigge efter deres bestilte og betalte flyrejse i affaldsspanden.

I Danmark og EU findes regler for, at flyselskaber i den slags tilfælde skal kompensere passagerer med enten penge tilbage eller tilbud om andre flyrejser.

Det understreger Forbrugerrådet Tænk, Trafikstyrelsen og Forbruger Europa i en fælles kommentar. Den suppleres af en pressemeddelelse fra Danmarks Rejsebureau Forening.

Ifølge reglerne skal Ryanair nu yde kompensation til de mange tusinde passagerer, der er kommet i klemme efter flyselskabets beslutning om at lukke sine ruter i Billund og Aalborg. Det kan enten være ved at tilbyde en anden flyrejse, ombooke den rejsende til et andet flyselskab eller betale pengene tilbage for billetten. (Foto: Lala Azizli / Unsplash)

Forbrugerrådet Tænk oplyser, at Ryanair som udgangspunkt skal hjælpe passageren med at finde den første mulige afgang med et andet flyselskab efter det aflyste tidspunkt.

Kan Ryanair ikke det, og findes der f.eks. ikke andre flyafgange til den aflyste destination i den ramte lufthavn – som her Billund eller Aalborg – skal flyselskabet dække passagerernes merudgifter for nye billetter.

Som regel reklamerer flyselskaber ikke ligefrem med disse rettigheder. Tværtimod oplever man ofte, at de er meget tavse. For at spare penge og udgifter.

Derfor skal passagerer ofte selv tage affære.

Ifølge Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) skal flyselskaberne ikke have lov til at undslippe alt for nemt:

”Ryanair må til lommerne og sørge for at ombooke de ramte passagerer eller betale pengene tilbage. Passagererne kan selv vælge,” forklarer Jakob Hahn. Han er advokat og branchedirektør i DRF.

Har man en flybillet med Ryanair som del af en pakkerejse, er reglerne endnu mere enkle. Så skal rejsebureau eller rejsearrangør sørge for, at billetten bliver ombooket.

Alternativt skal de også sørge for at skaffe erstatning til passageren, hvis han eller hun foretrækker det.

Skulle der i den forbindelse opstå en mangel på pakkerejsen, sørger rejsebureau eller -udbyder for at skaffe passageren en kompensation.

Hvis passagerer selv har bestilt billetterne hos Ryanair, bør de vente et par dage og se, om flyselskabet ikke selv kontakter dem vedr. aflysning af afgangen.

Er Ryanair flyveturen en del af en pakkeferie, vil passageren blive kontaktet direkte af rejsebureau eller -arrangør. Det er et andet navn for et charter-rejse-selskab….

(Indledningsfoto til artiklen: Dirk Daniel Mann / Pixabay)

 

 

 

 

feb 8, 2025Leif Bomberg
Powerbank tvinger rutefly til at lande10 gode steder at fejre Valentin

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

8. februar 2025 Flyselskaber, Rejsetingaalborg lufthavn, billund lufthavn, danmarks rejsebureau forening, forbruger europa, forbrugerrådet tænk, kompensation for aflyste fly, ryanair, Ryanair skal hjælpe sine rejsende, trafikstyrelsen
Udvalgte rejseartikler
Unge danskere gambler med livet i ferien
Nye strand regler på Mallorca
Skiferie uden sprut i Østrig?
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • OiSTER vil forsikre SIM-kort
  • Australien forbyder sociale media
  • Robot-støvsugeren hitter under juletræet
  • Mon fortidens walkman er på vej tilbage?
  • Store forskelle på 5G dækning i Danmark
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk