Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Sjove rejsemål til at fejre 1. april

Sjove rejsemål til at fejre 1. april

Det er snart 1. april, hvor vi vil opleve adskillige forsøg på at narre os med en aprilsnar. Nogle lykkes. Andre er så gennemskuelige, at de ikke får andet end et lille smil som svar.

Den store rejse-bestillings-platform Booking.com har dykket dybt i sine databaser for at finde fire destinationer, der lyder som en aprilsnar, men slet ikke er det.

Batman. (Foto: Lidamehsa / Pexels)

Den tyrkiske Batman
Superhelte-fans kan jo godt lade sig lokke af byen i Batman i det sydøstlige Tyrkiet. Den har ikke noget med filmenes og tegneseriernes Gotham, og en Robin finder man næppe i dette industri-centrum.

Før 1940’erne var Batman en lille by ved navn Iluh, men så kom olie-industrien og fik byen til at vokse.

Samtidig skiftede den navn til Batman, der på tyrkisk betyder ”nedsunket” på grund af de mange oversvømmelser i regionen.

Batman er i dag interessant på grund af sine rige historie, der bl.a. byder på arkæologiske steder som Hasankeyf med oldgamle huler og moskeer.

Batman ligger også ved den berømte Tigris flod, som var et vigtigt element i en af de første store kulturer i verdenshistorien. Nemlig Babylon i det nuværende Iran.

Truth or Consequences. (Foto: Lachlan Donald / Unsplash)

Truth or Consequences i USA
Byen med det specielle navn ligger i den amerikanske delstat New Mexico og er opkaldt efter et berømt radioprogram.

I dag er byen et populært rejsemål for dem, der gerne vil slappe af. Derfor bor der mange pensionister i området.

Truth or Consequences byder bl.a. på Riverbend Hot Springs midt I byen, hvor man kan hoppe I mineralske bade med helbredende egenskaber.

To timer I bil fra byen ligger Albuquerque, der er kendt som verdens hovedstad for varmluft-balloner. Hvert år er der International Balloon Fiesta fra den 5. Til den 13. oktober.

Wagga Wagga. (Foto: Robert Myers / Wikimedia)

Wagga Wagga i Australien
Halvvejs mellem Sydney og Melbourne i delstaten New South Wales ligger Australiens niende-største by Wagga Wagga.

Navnet stammer fra de oprindelige indbyggere i Australien – aboriginals – i hvis sprog ordene betyder mange krager.

Wagga Wagga er et godt sted at besøge for natur-elskere. Her findes bl.a. Wagga Botanic Gardens og en lille zoo med kænguruer, wallabier og emuer.

Moron. (Foto: Roberto Jorge Gomez / Wikimedia)

Moron ikke dum i Argentina
På engelsk betyder Moron normalt en dum eller tåbelig person. Helt anderledes på spansk. Her står ordet for en stor sten eller en bakke.

Moron i Argentina er et typisk sydamerikansk by, hvor man både kan opleve hvile og ro samt et trendy natteliv med masser af bodegas cocktail-barer.

I hjertet af Moron ligger den ikonisk katedral og ikke langt derfra gademarkeder med kunst-håndværk, friske råvarer og masser af street food….

(Indledningsfoto til artiklen: Zyanya Citlalli / Unsplash+)

 

 

 

 

 

 

mar 25, 2024Leif Bomberg
Påske-trængsel i danske sommerhuseBoeing-boss tager sit gode tøj

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

25. marts 2024 Analyser, Rejser, Underholdningbatman, booking.com, moron, sjove bynavne, truth or consequences, wagga wagga
Udvalgte rejseartikler
Aalborg klar med rejse festival
På vinterferie i elbil
17 danske rejse bureauer under samme tag
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apples ”billige” iPhone 17e kommer om lidt
  • OpenAI laver intelligente øretelefoner
  • Nyt bilbatteri kører fint ved minus 40 grader
  • Bliver HONOR det nye store navn i mobiler?
  • MobilePay ruller ud i hele Europa
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk