Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Slow Travel vinder hurtigt frem

Slow Travel vinder hurtigt frem

Verden rundt i 80 dage. Det var engang – og alligevel ikke.

Et stigende antal rejsende vælger nemlig bevidst en langsommere ferie ligesom i Jules Vernes berømte roman. En rejse, hvor de kun har få, men intense og mere mindeværdige oplevelser. Til gengæld skal det være slut med det velkendte rejse-stress, hvor en ferie virker som et væddeløb med tiden.

Hvor man lige skal nå at bade i den smukke bugt, kravle op ad nok et bjerg og huske at besøge alle de lokale museer, som alle anbefaler. Man må for Guds skyld ikke gå glip af noget.

Lige nu ser man oftere og oftere den modsatte udvikling: Opdagelsen af det langsomme. Afslappede ferier er trendy. Slow Travel er hot.

Det viser den netop offentliggjorte ”European Travel Trend Report” fra den tyske DERTOUR Group. Den kendte danske charter-specialist Apollo er del af denne rejse-gigant. I den nye rapport er over 8.000 mennesker fra flere europæiske lande interviewet om, hvordan de helst vil rejse.

53,2 procent svarer således, at de er interesserede i langsomme ferier – slow travel. Blandt dem siger næsten to af tre –  63,6 procent – at de foretrækker en mere afslappet måde at rejse på, mens 58,3 procent hellere vil have få og gode oplevelser, som de husker fremfor en masse, som de let glemmer.

Samtidig vil 55,4 procent gerne bruge mere tid på at lære den lokale befolkning at kende, dens kultur og naturen omkring den. Næsten halvdelen – 48,9 procent – ser også ferien som en mulighed for at koble af fra sociale medier og andre digitale forstyrrelser.

– Rejser har altid handlet om at opdage verden, men vi ser i stigende grad, at europæerne søger oplevelser, der føles mere meningsfulde og personlige,” forklarer Christoph Debus. Han er topchef i DERTOUR Group.

”Ligegyldigt, om det handler om slow travel, digital detox eller solorejser, tager rejsende nye måder at rejse til sig, som afspejler deres individuelle behov, interesser og ønsker,” fortsætter han.

Flere og flere foretrækker at rejse på ferie alene. (Foto er AI genereret af Trends & Travel)

Blandt de 4.256 respondenter, der er interesserede i slow travel, svarer 58,5 procent, at det roligere tempo giver dem mulighed for at opleve destinationen uden følelsen af hele tiden at skulle videre.

For 52 procent handler slow travel om øget velvære og mindre stress, mens 22,9 procent fremhæver muligheden for at komme tættere på lokalbefolkningen og kulturen.

Ønsket om at sætte tempoet ned i ferien går igen på tværs af Europa. Østrig fører an med 67,3 procent med Norge og Sverige lige efter med henholdsvis 66,5 og 65,6 procent.

Rapporten peger samtidig på fremkomsten af JOMO – Joy of Missing Out. JOMO-rejsende prioriterer færre, men mere meningsfulde oplevelser frem for at nå flest mulige seværdigheder og aktiviteter.

Den nye rapport afslører også, at solo-rejser vinder frem hos europæiske rejsende. Selvom ferie med familie eller partner fortsat er den mest sandsynlige ferieform i det kommende år, svarer næsten 30 procent, at de sandsynligvis vil rejse alene inden for de næste 12 måneder.

Næppe overraskende gælder det hos 37,6 procent hos singlerne, men interessen rækker langt ud over civil-stand. Omkring hver fjerde person, der er gift eller lever i et fast forhold, forventer også at rejse på egen hånd i løbet af det kommende år.

Med 36,1 procent) har Tyskland den største interesse for solo-rejser, efterfulgt af Sverige med 35 procent, Frankrig med 32,2 procent, Storbritannien med 29,8 og Polen (med 28,9 procent.

DERTOUR Groups booking-data viser desuden, at solo-rejsende i gennemsnit er afsted i 10,4 dage mod 8,9 dage for rejsende generelt. De rejser også oftere uden for sommerens højsæson. Hele 65 procent af solorejserne finder sted uden for perioden juni til august sammenlignet med 56 procent af alle rejser.

At rejse alene er dog ikke det samme som at ønske at være alene på ferien:

Blandt dem, der overvejer en solorejse i det kommende år, efterspørger 38,4 procent værelses-tilbud tilpasset én person. På samme tid ønsker 27,9 procent muligheden for at rejse sammen med ligesindede, mens 26,9 procent er på udkig efter personlige tilbud og kuraterede oplevelser.

Tendensen afspejles også i DERTOUR Groups eget udbud. Hos Apollo Sports rejser størstedelen af gæsterne på trænings-rejser alene, mens træning og aktiviteter samtidig skaber rammerne for sociale fællesskaber på destinationen.

Apollo Sports tilbyder også særlige solorejser målrettet rejsende, der ønsker friheden ved at rejse alene kombineret med muligheden for fælles aktiviteter og socialt samvær.

Resultaterne viser, at nutidens solorejsende søger det bedste fra begge verdener: friheden til at rejse på egne præmisser og fleksibiliteten til selv at forme ferien, kombineret med muligheden for fællesskab, når behovet opstår….

(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel)

 

 

aug 20, 2026Leif Bomberg
Comwell hoteller får egen appLufthansa vil servere bedre mad

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

20. august 2026 Analyser, Charterrejser, Livsstil, Rejser, Trendsapollo rejser, christoph debus, DERTOUR, slow travel, Slow Travel vinder hurtigt frem, solorejser
Udvalgte rejseartikler
Håndbold-stjerne sælger sit bureau
Vil skabe fred mellem turister og lokale
Apollo lancerer Kung Fu rejser til Kina
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Her råber Sony rigtig højt
  • Luksus og lækkert fra Xiaomi
  • Nu kan børn også bruge MobilePay
  • Huawei er nu størst i smart watches
  • OK vil sikre parkering uden skjulte gebyrer
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk