Som flere andre populære turistlande kæmper Spanien med, at mange boliger bliver forvandlet til ferie-lejligheder, fordi der er flere penge at tjene på at leje ud end at have lokale indbyggere boende.
Samtidig glemmer mange udlejere at registrere deres udlejede ferieboliger hos skattevæsenet og i nationale registre, hvor landenes myndigheder forsøger at holde styr på antallet.
Nu vil den spanske regering tage konsekvensen og konvertere 53.000 ferieboliger til permanente boliger. Det har den landets premier minister Pedro Sanchez meddelt.
Samtidig har den spanske regering bedt online platforme som Airbnb og Booking.com fjerne de pågældende boliger fra deres databaser og hjemmesider.
Airbnb reagerede slags på initiativet fra politikerne i Madrid med et statement, skriver mediet ”Euronews”:
”Dette er et nyt kapitel for Airbnb i Spanien defineret af en proaktiv forpligtelse til samarbejde, kvalitet og en langsigtet vision om bæredygtig vækst, der gavner alle.”
Ifølge Airbnb fortsætter 70.000 spanske ferieboliger med et nyt officielt registreringsnummer, der markerer, at myndighederne har godkendt dem.
Andalusien topper den spanske regerings liste over ulovlige ferieboliger, der nu bliver lukket. Det drejer sig om 16.740 lejligheder.
På andenpladsen følger De Kanariske Øer med 8.698, Katalonien med 7.729, Valencia regionen med 7.499, Galicien med 2.640, De Baleariske Øer med Mallorca med 2.373, Madrid området med 1.531 og Murcia med 1.402.
Målt på mest berørte byer drejer det sig om Sevilla med 2.289 nu lukkede ferieboliger foran Marbella med 1.802, Barcelona med 1.564, Malaga med 1.471, Madrid med 1.257 og Benalmadena med 926….
(Indledningsfoto til artiklen: Freepik)





Skriv et svar