Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Staten redder Aarhus Airport

Staten redder Aarhus Airport

I de senere måneder er diskussionen igen flammet op, hvorvidt lille Danmark ikke har alt for mange internationale lufthavne.

Især i Jylland, hvor der ikke er mange kilometer mellem hver af dem, når man sammenligner med afstandene i andre dele af Europa.

Opflamningen skyldtes, at to af de jyske lufthavne – Aarhus Airport (tidligere Tirstrup) og Midtjyllands Lufthavn (før Karup) lå med rumpetten i vandskorpen.

De havde ikke passagerer nok til at overleve på egen hånd, og kommunerne, der lagde et økonomisk sikkerhedsnet under de to lufthavne, efterhånden hellere ville bruge skatte-ydernes penge på noget bedre.

Nu kunne det imidlertid se ud, som Aarhus Airport er blevet reddet i sidste øjeblik. Denne gang af det skærpede militære trussel-billede i vores del af verden.

Forsvarsministeriet står nemlig klar til at indgå en drifts-aftale med Aarhus Airport, så Flyvevåbnet kan anvende arealet i Tirslund på Djursland som militær beredskabs-lufthavn.

Det vil betyde, at Aarhus Airport skal kunne huse danske og udenlandske kampfly i krise- og krigstid, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det betyder blandt andet, at lufthavnen skal kunne huse danske og udenlandske kampfly i krise- og krigstid, hvor der vil være behov for at sprede kampfly på flere flyvestationer.

Med den nye drifts-aftale, der endnu ikke er godkendt af Folketingets Finansudvalg, vil Aarhus Airport modtage 11,3 millioner om året frem til 2033.

Pengene vil være guld værd for den kriseramte lufthavn, der så sent som i sidste uge var i fare for at blive lukket helt.

Så sent som i maj forlød det ellers, at lufthavnen forhandlede med en mulig dansk / amerikansk investor – Fairchild – men de forhandlinger ser ikke ud til at skride fremad.

Ikke underligt, at Aarhus, Syddjurs og Nordjurs Kommuner er ved at løbe sure.

Ifølge Aarhuus Stiftstidende har de siden 2013 postet knap 391 millioner kroner i lufthavnen. Dertil kommer er lån på 200 mio. kroner fra Aarhus Kommune, som nu med renters rente er vokset til 250 millioner….

(Indledningsfoto til artiklen: Mille Kjær Steen / Aarhus Airport)

 

jun 24, 2025Leif Bomberg
Apollo rejser til ZanzibarSpis fornemt på krydstogt

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

24. juni 2025 Lufthavneaarhus airport, aarhus kommune, beredskabs lufthavn, fairchild denmark, forsvarsministeriet, Staten redder Aarhus Airport, tirslund
Udvalgte rejseartikler
Vinter-OL gør godt hos SAS
Hver tiende på skiferie uden forsikring
Mange kommer til skade på ski
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apple vil satse på video podcasts
  • Nu hopper Motorola i luksus
  • Snart er 80 procent af verden i sociale medier
  • Samsung er klar med tre nye Galaxy Books
  • Her er danskernes Top-10 i webshops
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk