Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Studierejser er stadig et hit

Studierejser er stadig et hit

Faglighed er fortsat en vigtig del af studierejsen, men fællesskab, oplevelser og personlig udvikling fylder mere end tidligere.

Det mener Anne Solbjerg fra Frederikssund Gymnasium. Hun har mange års erfaring som lærer og fra utallige studieture rundt om i Europa.

Hun føler, at at studieturen spiller en anden rolle end den daglige undervisning, og at det ofte er oplevelser uden for det planlagte program, der sætter de største spor.

”Det sociale fylder rigtig meget på studieturen. Det gælder både i de mindre grupper og i klassefællesskabet som helhed,” forklarer Anne Solbjerg.

(Foto Epicent)

”Men eleverne bliver også rykket i deres almene dannelse, når de skal navigere i nye omgivelser og opleve historiske steder, der gør et stort indtryk på dem,” fortsætter hun.

Det kan f.eks. være, når eleverne i mindre grupper skal finde rundt i en storby og navigere i offentlige transportsystemer. Eller når de besøger historiske steder, der gør et stort indtryk.

Ifølge hende er det især mødet med stærke fortællinger – som ved et besøg i en koncentrationslejr eller ved mindesmærket Skoene ved Donau i Budapest – der sætter perspektiv på undervisningen.

Gymnasie-læreren fra Frederikssund oplever samtidig, at studieturen kan rykke elever, der ellers ikke fylder meget i hverdagen. Rejsen kan styrke både deres selvtillid og klassens fællesskab.

”Nogle elever træder virkelig i karakter på turen. De bliver mere modige, tager ansvar og vokser med opgaven – også selvom det kan være grænseoverskridende undervejs,” siger Anne Solberg.

(Foto Epicent)

”Når de kommer hjem, har mange elever en helt anden selvtillid. Det styrker både dem selv og fællesskabet i klassen, siger hun videre,

Også mødet med lokale kan gøre stort indtryk. På en studietur til Dublin oplevede hun, hvordan en klasse dansede irsk folkedans med de lokale, som efterfølgende blev og talte med eleverne.

For nogle elever bliver studieturen en øjenåbner i mødet med andre kulturer – særligt for dem, der ikke har rejst meget i forvejen.

Selvom det faglige fortsat er en vigtig del af studieturen, peger Anne Solbjerg på, at eleverne også opnår en form for læring, der opstår i mødet med virkeligheden.

Gymnasiet har også en opgave i at styrke elevernes almene dannelse, og her spiller studieturen en særlig rolle.

AlfA Travel var for nylig med-arrangør af den første studie-rejse, der foregik i en elektrisk langturs-bus (Foto Tysk Turist Information)

Ifølge hende kan konkrete oplevelser være med til at gøre undervisningen mere nærværende og skabe nye perspektiver hos eleverne.

Den udvikling genkendes hos AlfA Travel, der hvert år arrangerer mere end 1.200 studieture for danske skoler og gymnasier.

Hos rejsebureauet oplever man, at der i stigende grad er fokus på, hvordan studieturen både kan styrke det faglige og elevernes trivsel.

”Vi kan mærke, at skolerne i dag i højere grad efterspørger studieture, der også understøtter klassens fællesskab og elevernes personlige udvikling – uden at det faglige bliver nedprioriteret, fortæller Jeanette Christensen. Hun er medejer af AlfA Travel.

Det stiller også krav til, hvordan turene tilrettelægges i praksis, og hos AlfA Travel er der stort fokus på at følge med udviklingen og møde skolernes behov.

Det kræver nogle kraftige strømstik, når der skal hældes ny energi på en over 20 tons tung rejsebus med elmotor. (Foto Tysk Turist Information)

At følge med udviklingen demonstrerede AlfA Travel, da man var med-arrangør af den første langdistance-tur med en elektrisk bus fra Danmark

Sammen med Vikingbus og Tysk Turist Information ville AlfA afprøve, om klima-rigtig transport kan indgå i fremtidens studie-rejser.

Elektriske bybusser findes mange steder i Danmark, men det er noget helt andet, når en stor og tung rejsebus med 40 passagerer ombord skal køre 430 kilometer til udlandet på batteri

Ingen vidste, om det kunne lade sig gøre – og om bussen måtte finde ladestationer med stik til lastvogne undervejs

Praksis viste sig at være bedre, end de fleste havde regnet med. Da Yutong bussen fyldt med skolelærere og en journalist fra Trends & Travel landede i Berlin, var der stadig 38 procent kapacitet tilbage i batterierne.

Jeanette Christensen forklarer, at den største værdi på studieturen netop ligger i samspillet mellem de planlagte og det uforudsete.

Det mærkede skolelærerne, der alle var erfarne studie-rejse-ledere selv på egen krop på den nærmest lydløse busrejse frem og tilbage mellem København og Berlin….

(Indledningsfoto til artiklen: Epicent)

/

 

jun 8, 2026Leif Bomberg
British Airways forsinker hurtigt internetHer er Europas byer med flest sportsbarer

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

8. juni 2026 Busrejser, Livsstil, Teknologi, Trendsalfa travel, anne solberg, jeanette christensen, Studierejser er stadig et hit, tysk turist information, vikingbus
Udvalgte rejseartikler
Husk betalings-kort i ferien
Her er de stærkeste pas i verden
Telt hotel hurtigt udsolgt på Smukfest
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Byg et Hi-Fi anlæg med LEGO
  • Danske børn får første mobil som 8,5 årige
  • Foldbar iPhone Ultra får seks dyre luksus fætre
  • Størst i elbil-opladning hos bolig-foreninger
  • Philips sætter mere AI på bisserne
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk