Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Sverige lokker flest nordiske turister

Sverige lokker flest nordiske turister

De fleste regner jo nok med, at danskere og andre nordlændinge tager sydpå her i sommer for at opsnappe så meget varme og sol som muligt.

Der er dog også mange , som holder ferie i Norden – og de vil helst bo på hotel i Sverige.

Det viser en ny analyse, som den store hotelkæde Scandic har foretaget blandt sine gæster om sommeren.

Scandic har over 20 millioner gæster hvert år, så mængden af data må være alt rigeligt til at trække nogle trends og tendenser ud fra.

En stor procentdel af sommerens gæster på Scandic hoteller er børn. (Foto: Scandic)

De færreste er f.eks. næppe klar over, at hver tredje hotelgæst hos Scandic om sommeren er et barn. Glem altså alt om myten, at gode hoteller mest bliver brugt af forretningsfolk m/k.

København er heller ikke Skandinaviens mest populære sommerferie-by for børne-familier – trods Tivoli, zoo og Bakken.

Ifølge Scandics analyse ligger Oslo som nummer ét foran Stockholm og Helsinki. København må nøjes med en fjerdeplads og er eneste danske repræsentant i sommerens Top-10.

Overordnet set er Sverige det land, som danskere, nordmænd og finner besøger mest i juni, juli og august – målt på antal overnatninger – og selvfølgelig ud over deres eget hjemland.

Svenskerne selv har Norge som det mest populære ferieland i Skandinavien. Tæt forfulgt af Danmark.

For børnefamilier er det vigtigt, at hoteller ligger tæt på forlystelser, og at der også er aktiviteter for børn på hotellet. (Foto: Surprising Media / Pixabay)

I skolernes sommerferie har børne-familier altid udgjort en stor andel af Scandic hotellernes gæster:

De er begyndt at booke senere og senere i de senere år. Halvdelen bestiller først hotel-opholdet de sidste 12 dage før ankomst.

Samtidig er de mest populære rejse-tidspunkter for børne-familier ugerne 28, 29 og 30 i juli. I Sverige også uge 31.

Når familier skal booke hotel, søger de efter byer med nem adgang til forlystelselser, natur og med indendørs aktiviteter på selve hotellet.

Flere af Scandics tilbyder derfor legerum, spil, konkurrencer, film-aftener osv til de yngste gæster.

Oslo er den mest populære nordiske storby for børne-familier. (Foto: Elisa Bates / Pexels)

I Danmark er det Scandic Kolding tæt på Legoland, der har den største andel af børn om sommeren  – nemlig 21 procent.

Næsten lige så populær blandt børne-familierne – med 19 procent – er Scandic CPH Strandpark ved Den Blå Planet på Amager. Her er der også Metro forbindelse ind til Tivoli i Københavns centrum.

I Sverige har Scandic hotellerne Norrköping Nord og Scandic Strömmen den største børne-andel – nemlig 34 og 31 procent. Begge ligger i Stockholm.

I Norge bor der så flest børn på Scandic Sörlandet tæt på Kristiansands Zoo med 30 procent samt Scandic Hafjell i de norske fjelde med 27 procent.

Til sidst lige Scandic kædens Top-10 over sommerens mest populære byer hos nordiske børne-familier:

 

  1. Oslo
  2. Stockholm
  3. Helsinki
  4. Copenhagen
  5. Bergen
  6. Göteborg
  7. Trondheim
  8. Malmö
  9. Tampere
  10. Stavanger

 

(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)

 

jun 27, 2025Leif Bomberg
Tyrkiet er dyrere at rejse tilSAS er tilbage i Grønland

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

27. juni 2025 Analyser, Hoteller, Livsstil, Rejser, Trends, Turismemange børn på hoteller om sommeren, scandic hoteller, Sverige lokker flest nordiske turister
Udvalgte rejseartikler
Brasilien laver interrail på fly
Nye skiferie regler i Italien
Kender I danskernes rejse-ritualer?
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apples ”billige” iPhone 17e kommer om lidt
  • OpenAI laver intelligente øretelefoner
  • Nyt bilbatteri kører fint ved minus 40 grader
  • Bliver HONOR det nye store navn i mobiler?
  • MobilePay ruller ud i hele Europa
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk