Tusinder af danskere har pakket kufferterne og er i weekenden draget sydpå til sol og varme.
Mange flere vil følge efter i denne og næste uge, hvor den helt store charterferie uge indledes.
De fleste tager den obligatoriske tur gennem lufthavnens taxfree butikker, for her er det jo billigt at købe en masse rare ting, som man kan forkæle sig selv eller andre med på ferien, eller nå.r man vender solbrændt hjem igen.
Alene ordet ”taxfree” giver indtryk af, at varerne er billige at købe i lufthavnen – og danskerne har ” altid godt kunnet lide at spare penge.

Københavns Lufthavn har lynende travlt her ved optakten til sommerferien. (Foto: Mads Aarmgaard / Københavns Lufthavn)
De vil dog blive slemt skuffede, viser en ny analyse, som pris-sammenlignings-siden Pricerunner har foretaget i Københavns Lufthavn.
Pricerunner har kigget på 20 populære varer og sammenlignet deres priser i lufthavnens taxfree med, hvad man kan købe dem for ude i det ”almindelige” Danmark.
Analysen afslører, at 18 af de 20 varer er dyrere i lufthavnen. Køber man dem alle sammen, er prisen 1.488 kroner højere i lufthavnens taxfree.
Ifølge Pricerunner kostede de 20 produkter i gennemsnit næsten 20 procent mindre uden for lufthavnen end inde i dens toldfri område.

Solcreme er uundværlig for de fleste, når de tager på sommerferie nu. Tjek dog lige prisen i og uden for lufthavnen. (Foto: Natalia Blauth / Unsplash+)
”Mange af os griber automatisk ud efter taxfree varer i lufthavnen, fordi vi tænker, at de da er billigere. Det er helt forkert,” siger Brian Kjer Sommer. Han er forbruger analytiker hos Pricerunner.
Sandheden er en helt anden, og hvis man kigger sig om efter de samme varer ude i butikkerne i Danmark kan man få dem langt billigere,” fortsætter han.
En af de helt klassiske varer i rejsetasken er chokolade, og her er en 100 grams Toblerone næsten dobbelt så dyr i lufthavnens taxfree som hos den billigste forhandler uden for.
De trendy LEGO blomster butikker som f.eks. LEGO Botanicals Mini-orkidé 10343 koster tilsvarende 34 procent mere i taxfree. Her er prisen 229 kroner, mens buketten kan fås for 170 kroner hos en forhandler ude i Danmark.

Denne slags butikker ser man mange af i lufthavne. (Foto: Pexels / Pixabay)
Make-up og parfume er traditionelt også meget populære som taxfree. Det kan man tydeligt se, fordi de er placeret længst fremme og ved indgangen i lufthavnens store supermarkeder.
Tager vi f.eks. den velkendte herreduft Emporio Armani Stronger with You EdP 50 ml, skal man betale 649 kroner for den lille flaske i Københavns Lufthavns taxfree. Uden for lufthavnen kan den købes 172 kroner billigere.
Her i sommer er solcreme naturligvis uundværlig, men køb den hellere, inden I tager i lufthavnen. Her er bl.a. Biotherm Lait Solaire Hydratsant SPF50 i 400 ml beholder 20,7 procent dyrere.
”Det er velkendt, at priser kan være højere på de mest besøgte ferie-destinationer. Færre er nok klar over, at taxfree på vej til rejsemålet også er meget dyrere,” forklarer Brian Kjer Sommer

Toblerone chokolade hører til storsællerterne i lufthavnes taxfree, selvom det sjældent kan betale sig at købe dem dér. (Foto: Hans / Pixabay)
”Hvis man i forvejen ved, hvad man gerne vil købe på sin ferie, er det klogt at sammenligne priserne med de danske, inden man tager afsted,” fortsætter han.
Kun to af de 20 varer, som Pricerunner tjekkede priserne på, var billigere i taxfree shoppen i Københavns Lufthavn.
Det var en bøtte med 295 gram Lakrids by Bülw A The Original, som man kan spare en enkelt krone på.
Bedre var det med Diors Addict Lip Tint No. 542 Natural Sienna lipgloss. Her var prisen 40 kroner lavere i Danmarks største lufthavn….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Her er den komplette liste over de pristjekkede varer. Priserne var gældende den 26. juni 2025, men kan have ændret sig siden:
| Produkter i sammenligningen | Pris Taxfree (DKK) |
PriceRunner Billigste pris (DKK) | Besparelse (DKK) | Besparelse i % | Kategori |
| Toblerone Milk Chocolate 100g | 35,- | 18,- | 17,- | 48.57% | Chokolade |
| Lumene Nordic Chic CC Color Correcting Cream SPF20 Light | 119,- | 77,- | 42,- | 35.29% | CC cream |
| Ecooking Body Lotion 300 ml | 229,- | 150,- | 79,- | 34.50% | Bodylotion |
| Emporio Armani Stronger with You Intensely EdP 50ml | 649,- | 477,- | 172,- | 26.50% | Parfumer |
| LEGO Botanicals Mini-orkidé 10343 | 229,- | 170,- | 59,- | 25.76% | Legetøj |
| La Roche-Posay Hyalu B5 Hyaluronic Acid Serum 30ml | 349,- | 267,- | 82,- | 23.50% | Serum |
| Prada Paradoxe EdP 50ml | 799,- | 619,- | 180,- | 22.53% | Parfumer |
| Clinique For Men Maximum Hydrator Activated Water-Gel Concentrate 48ml | 299,- | 233,- | 66,- | 22.07% | Serum |
| Anthon Berg Luxury Gold 800g 1pak | 369,- | 300,- | 69,- | 18.70% | Chokolade |
| Sensai Supreme Illuminator | 349,- | 286,- | 63,- | 18.05% | Highlighter |
| LEGO Technic Mercedes Benz G 500 Professional Line 42177 | 1.657,- | 1.370,- | 287,- | 17.32% | Legetøj |
| Beauté Pacifique Crème Paradoxe 50ml | 399,- | 330,- | 69,- | 17.29% | Ansigtscreme |
| Biotherm Lait Solaire Hydratant SPF50 400ml | 239,- | 198,- | 41,- | 17.15% | Solcreme |
| Valentino Born In Roma Donna EdP 50ml | 749,- | 626,- | 123,- | 16.42% | Parfumer |
| Yves Saint Laurent Y Men EdP 100ml | 839,- | 709,- | 130,- | 15.49% | Parfumer |
| Yves Saint Laurent Libre EdP 50ml | 749,- | 638,- | 111,- | 14.82% | Parfumer |
| Rudolph Care Organic Sun Stick SPF50 15ml | 129,- | 118,- | 11,- | 8.53% | Solcreme |
| Disney Frozen Elsa Fashion Doll | 119,- | 111,- | 8,- | 6.72% | Legetøj |
| Lakrids by Bülow A The Original 295g 1pak | 139,- | 140,- | -1,- | -0.72% | Chokolade |
| Dior Addict Lip Tint N° 541 Natural Sienna | 299,- | 339,- | -40,- | -13.38% | Lipgloss |
| Total | 8.058,- | 6.468,- | 1.590,- | 19.73% |





Skriv et svar