Hvad bruger i jeres sommerferie til?
Til at ligge og dase på stranden hele dagen, spise en god middag og aftenen for så at fejre hele natten igennem med dans og druk, inden I falder om på sengen ud på de små timer?
Er der også mere romantik i luften, når du rejser på ferie med din partner? I så fald er du ikke den eneste.
I hvert fald ikke alle danskere. Mange af os udnytter nemlig også ferie til at få mere sex end sædvanligt.
Det viser en ny Gallup undersøgelse, som Kantar Media har foretaget for Danmarks næst-største charter-ferie-udbyder TUI.
Analytikerne har bl.a. spurgt over tusinde danskere ind til deres adfærd og aktiviteter på ferie, og her svarer 10 procent eller hver tiende, at de havde mere sex end normalt på deres seneste ferie.
Dermed kom svaret ”Havde mere sex end normalt” ind på en fjerdeplads af 12 mulige. Kun overgået af ”brugte mere tid med familie og venner væk fra skærmen”, sov uden alarm” og ”tissede i havet”.
Næppe overraskende er det i høj grad unge mellem 18 og 34 år, som dyrker mere sex end normalt, når de er på ferie. Her svarer hver femte, at de bollede løs under deres seneste ferie.
Knap så sex-fikserede er de ferieglad ældre. Af de 56- til 79-årige danskere svarer kun fem procent, at de havde mere sex end normalt i deres seneste ferie.
I øvrigt er det især midt- og nord-jyder, der dyrker sex i sommerferien og trækker statistikken op.
Helt modsat med københavnerne, hvor færre end 10 procent oplevede mere sex end normalt i deres seneste ferie….
(Indledningsfoto til artiklen: TUI)





Skriv et svar