Protester fra lokale indbyggere mod stadig flere turister er ikke noget nyt. Dem har vi bl.a. set i Venedig, Barcelona, Amsterdam og på Santorini.
Også danskernes favorit-rejsemål Mallorca har oplevet protester. På det seneste sågar voldelige demonstrationer med over 100.000 deltagere, der endte med slagsmål med det lokale politi.
Nu forsøger Mallorcas turist-myndigheder at gyde olie på vandet for at få beroliget den optrappede debat om over-turisme på øen. Den har knap en million fast-boede indbyggere og bliver hvert år besøgt af mellem 13 og 17 millioner turister.

(Foto: Turismo de Mallorca
De to organisationer Fundació Turisme Responsable de Mallorca og Consell de Mallorca har derfor skudt en ny reklame kampagne i gang, hvis overskrift etr ”Jeg for dig, du for mig”. Kampagnen kører lige nu i sociale medier.
Bagmændene m/k bag kampagnen vil forsøge at trække den offentlige diskussion bort fra rene besøgstal og i stedet fremhæve det positive fællesskab mellem indbyggere og ferie-rejsende.
Ifølge Fundació undgår kampagnen bevidst at nævne regler, forbud og skyld. Hverken lokale beboere eller gæster fra udlandet bliver addresseret direkte eller gjort ansvarlig for den kedelige situation lige nu.
I stedet skal budskabet ”Jeg for dig, du for mig” appellere til en gensidig respekt. Turister bliver bedt om at forstå mallorcinernes leveevis, mens øen til gengæld opretholder sin gæst-frihed.
Mere konkret opfordrer initiativet til, at ro og fred i bolig-kvarterer bliver opretholdt. Desuden skal strande holdes rene, lokale virksomheder støttes, og masn skal tage hensyn til lokale traditioner og kultur. Disse argumenter vil Mallorcas turist-organisation også bringe videre til rejsebureauer og charter-rejse-selskaber.
Kampagnen kører kun på spansk, engelsk og tysk. Den har ekstra overskriften ”Ca Nostra” – katalansk for ”vores hjem” og er del af anstrengelserne hos regional-regeringen for de Baleariske Øer for at gøre turismen mere bæredygtig….
(Indledningsfoto til artiklen: Turismo de Mallorca)





Skriv et svar