Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Vovse styrer krydstogtskib

Vovse styrer krydstogtskib

Krydstogt-rederierne kan godt lide at overgå hinanden for hvert nyt skib, de søsætter i den hårde konkurrence om kunder med forkærlighed for at rejse til vands.

Det gælder naturligvis også for ”Icon of the Seas” fra Royal Caribbean International (RCI). Det er verdens største, når det stikker til søs om et par uger.

Denne gang er det dog ikke i antal passagerer, restauranter, pools eller størrelsen på vand-rutsjebanen, hvor ”Icon of the Seas” overgår alle andre.

”Icon” bliver også det første af de større krydstogtskibe, der har ansat en Chief Dog Officer ombord.

Det er den unge golden retriever Rover, der i weekenden boardede kæmpeskibet sammen med personalechef Alison Hubble på en prøve-sejlads ved Puerto Rico.

(Foto: Royal Caribbean)

Ifølge rederiets sociale medier skal Rover fungere som en moderne skibshund. Den skal både underholde personalet og passagererne på skibet.

Blandt sine daglige forpligtelser skal den nye Chief Dog Officer hænge ud på kommando-brien sammen med skibets kaptajn. Desuden skal vovsen gå flere ture rundt på de mange dæk.

Desuden får den fem måneder gamle hvalp lov til ”at udforske de karibiske kyster og havne”, skriver Royal Caribbean på Facebook.

”Icon of the Seas” er i øjeblikket ved at foretage de sidste klargøringer inden jomfru-sejladsen, der afgår fra Miami i Florida den 27. januar og tager syv dage til Karibien og Bahamas.

I sin første sæson skal ”Icon of the Seas” bl.a. besøge Costa Maya og Cozumel i Mexico, Roatan i Honduras samt Philipsburg, St. Maarten, St. Thomas, Basseterre, St. Kitts og US Virgin Islands.

”Icon of the Seas” sejler på flydende naturgas (LNG). Skibet er bygget på Meyer Turku værftet i Finland og harp lads til 5.610 gæster og en besætning på 2.350. Længden af skibet er 365 meter.

Royal Caribbean har allerede et søsterskib i samme størrelse på vej. Det er ”Star of the Seas”, der skal stå klar I 2025….

(Indledningsfoto til artiklen: Royal Caribbean / Facebook) 

 

 

jan 17, 2024Leif Bomberg
Momondo er bedste søgemaskineDanskere vrimler på ski nordpå

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

17. januar 2024 Krydstogter, Underholdningchief dog officer, icon of the seas, royal caribbean
Udvalgte rejseartikler
Apollo lancerer Kung Fu rejser til Kina
Google gør AI fin til rejser
Skønheds-rejser hitter – også hos mænd
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • iPhone Ultra blev til iPhone Duo
  • Her er de nye iPhone 18 Pro og Pro Max
  • Nu råber Sony rigtig højt
  • Luksus og lækkert fra Xiaomi
  • Nu kan børn også bruge MobilePay
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk