100.000 kr for at bestige et bjerg

Det har aldrig været billigt at være bjergbestiger eller bjergvandrer.

I hvert fald ikke i de senere årtier, hvor man skulle have alskens avanceret udstyr med, købe specialtøj og støvler og ofte leje lokale hjælpere til at assistere sig på vej op til toppen.

Dertil kommer, at myndigheder er begyndt at tage penge for at give bjerg-bestigere adgang til de populære tinder.

Det gør myndigheder ikke kun for at tjene penge på bjerg-turisterne, men også fordi de slider hårdt på den sarte natur i højderne og efterlader masser af affald. Måske i den naive tro, at der kommer en skraldebil forbi én gang om ugen.

Problemerne er ikke blevet mindre af, at bjerg-turisterne nu ankommer i så store antal, at der er tale om overturisme.

Den har bl.a. ført til, at Japan har begrænset adgangen til stierne op ad sit nationale symbol Mount Fuji vulkanen.

 

I Nepal oplever man lignende udfordringer. Alle bjergbestigere vil op på verdens højeste bjerg – og hvis ikke det er muligt, så i hvert fald et12 af de andre bjerge på ”verdens tag.”

Med sine 8.848 meter er Mount Everest verdens højeste bjerg. Den titel er et trækplaster for Nepal, der tjente omkring 30 millioner kroner for gebyrer fra bjergbestigere, som absolut ville nå til tops dér.

Ifølge det lokale nyhedsmedie ”The Kathmandu Post” har Nepas højesteret beordret regeringen til at begrænse antallet af tilladelser til Mount Everest og derigennem ”respektere bjergets kapacitet.”

Prisforhøjelsen skal hjælpe med til at reducere interessen, hvilket næppe vil ske. 100.000 kroner er peanuts i forhold til, hvad mange bjergbestigere må bløde for flyrejsen til Nepal, ophold, forberedelser, udstyr og lokale hjælpere.

Til gengæld for de højere priser for Mount Everest vil Nepal gøre adgangen til landets andre høje bjerge gratis. Dem er der officielt 97 af….

(Indledningsfoto til artiklen: Patrik Laszlo / Unsplash)