Alle danskere – eller i hvert fald næsten alle – har en mobiltelefon med i lommen eller håndbagagen, når de tager på ferie i udlandet.
Det skyldes ikke kun, at de vil kunne holde kontakt med venner, familie og kolleger, eller fordi de vil bruge mobilen til at streame musik og video.
Forklaringen er, at mobil-tagede billeder for længst har afløst tidligere tiders postkort.
Af samme grund er det blevet vigtigt for rejse-bureauer og charter-rejse-udbydere, at de tilbyder destinationer med gode Instagram-, Facebook- og TikTok-billeder i.

At se og tage fotos af stjernehimlen er trendy i ferierne. (Foto: Sunweb)
Derfor ser man ofte, at feriebyer og attraktioner med f.eks. flotte natur-udsigter har opstillet særlige platforme, hvor turister kan tage de bedste billeder med mobilen.
”Vi mærker tydeligt, at det er vigtigere end nogensinde før for danskerne, at de får unikke oplevelser og fotos med hjem i ferie-bagagen, som ikke er de samme som alle naboers eller kollegers,” forklarer Jan Lockhart. Han er nordisk chef for den store charter-ferie-udbyder Sunweb.
”Det skal vi tage højde for som rejse-arrangør. Særligt populære lige nu er nat-udflugter med stjerne-kiggeri,” fortsætter han.
Lockhart har selv tre gode forslag til ferie-destinationer, der har garanti for en spektakulær stjerne-himmel, man kan vise frem i de sociale medier. Alle tre er øer:

Gode Instagram billeder er en vigtig del af danskernes ferier. (Foto: Marvin Meyer / Unsplash)
Madeira
Om dagen lyser portugisiske Madeira op i grønt og i mange frodige farver. Om aftenen skal man dog huske at kigge opad – på himlen.
Paul da Serra på Madeiras vestlige plateau er i en højde af ca. 1.500 meter et af de flotteste steder af kigge på stjerner.
Et andet godt sted på Madeira er Pico do Arieiro, der med 1.800 meter er øens tredje-højeste punkt.
Den klare, tynde luft og minimale lysforurening fra nærliggende byer skaber en unik udsigt over Mælkevejen. Stedet nås bedst i bil og kræver en lang vandretur.

Stjerne himmel over Tenerife: (Foto: Sarah Smith / Unsplash+)
Cypern
Cypern er meget andet end lækkert badevand, saltsøer og flamingoer. Inde på øen troner Troodos bjergene med masser af skove, idylliske landsbyer og en smuk stjerne-himmel om natten.
Bjergenes afsides beliggenhed og manglen på større byer sikrer næsten ingen lysforurening, så stjernerne står meget tydeligt på himlen.
Hvis man vil gå ”all-in”, kan man klatre hele vejen op til toptoppen af Olympos bjerget. Heroppe i 1.951 meters højde kan man næsten røre ved stjernerne.

Svært at forestille sig en ferie uden fotos med mobilen til de sociale medier. (Foto: Sunweb)
Tenerife
Langt ude i Atlanterhavet på Tenerife på De Kanariske Øer kan man finde et af de mørkeste og klareste himmelstrøg i Europa.
Hjertet af denne stjerne-klare pragt ligger i nationalparken Teide med den mægtige vulkan af samme navn.
Tenerife er officielt anerkendt som et ”Starlight Reserve” og er dermed et af de bedste steder i verden til at beundre Mælkevejen og utallige stjerne-billeder.
I Teide og andre steder som Montaña de Guajara og Mirador de Masca finder man rolige observations-punkter med flotte himmel-udsigter.
Man kan booke særlige nat-udflugter til Teide, hvor man har adgang til både guider, teleskoper og informations-tavler….
(Indledningsfoto til artiklen: Dominic Dancs / Unsplash)





Skriv et svar