Det er kun godt en uge siden, at jeg her på Trends & Travel kunne fortælle om en række tiltag, som politikerne i Mallorcas hovedstad Palma vil indføre for at rense ud på sine overrendte badestrande.
Nu følger så bystyret i den populære ferieby Puerto de Sollér efter. Den ligger på vestkysten af Mallorca og nås som regel med tog fra Palma.
Ifølge den spanske ferieøs dagblad ”Diario de Mallorca” skal de nye regler forbyde stort set al fest, ballade og støj på byens strande. Reglerne indføres fra sommer-sæsonen næste år.
- Det bliver f.eks. forbudt med højttalere, radioer og andet lyd-udstyr, som kan forstyrre roen på stranden.
- Man må heller ikke lege, spille eller dyrke sport, som kan forstyrre roen på stranden eller genere andre besøgende.
- Det er også forbudt at foretage sig ting, der kan forurene badevandet.
- Det bliver ikke tilladt at kaste en række forskellige former for affald og emballage på stranden eller i vandet.
- Man må heller ikke længere campere, overnatte eller tænde bål på stranden.
- Endelig må kæledyr ikke tages med på stranden. Undtagelser er fører- og rednings-hunde.
De lokale myndigheder i Sollér på Mallorca tolererer ikke overtrædelser. De vil blive straffet med bøder på op til 3.000 euro eller ca. danske kroner….
(Indledningsfoto: Toni Pomar / Unsplash)





Skriv et svar