Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Nat turisme vinder frem

Nat turisme vinder frem

En af de nyeste trends i ferie-rejser, er den såkaldte ”Noctotourism” – på dansk bedst oversat til nat-turister.

Den går ganske enkelt ud på at finde de bedste steder, hvor man kan kigge op på stjerne-himlen om natten.

Fri for en skarp sol og og formentlig også det store rykind af solhungrende turister.

Nu har eksperter udpeget de ti steder i Europa, hvor himlen typisk er mest mørk og mest skyfri, så der er frit sigt op til måne, de øvrige planeter og stjerner meget længere bort.

(Foto: Jeremy Bishop / Unsplash)

Egentlig skulle man tro, at en stor senge-specialist ville vide mest om at få folk til at sove.

Men britiske winstonsbeds.com mener nu altså også, nat-turisme må være ideelt for dem, der savner afslapning fra hverdagens stress og helst vil undgå at kæmpe med andre foran strandbaren eller om adgangen til en liggestol i solen.

At det ikke er det rene pjat, bliver bekræftet af, at 62 procent af de rejsende i en ny engelsk rundspørge svarer, at de overvejer at søge efter destinationer med mørkere himmel for at holde ferie om natten.

Desuden findes der en officiel International Dark Sky Parks organisation (IDPS):

Desværre får man ikke stregerne med, når man sidder på jorden og kigger på stjerne-billedet Cassiopeia. (Illustration: Alex Shuper / Unsplash+)

Den certificerer steder i Europa, hvor lys-forureningen fra f.eks. en nærliggende storby eller lufthavn er aller-mindst. Her vil det samtidig være bedst at kigge på stjerner.

Danmark har et enkelt sted med i Top-10 over de bedste stjerne-kigger steder i Europa – og derfor er oplagte at lege nocto-turist i. Det er Stevns Klint.

Ikke alle lande er med i IDPS netværket. Det gælder f.eks. Spanien, der alligevel optræder i Top-10 med La Palma på De Kanariske Øer.

Spanierne har i stedet vedtaget egne love og regler for, hvordan man vurderer og beskytter steder fra kunstig belysning. ‘

Her ses en smuk sol-opgang ved Stevns Klint. (Foto: Per Rasmussen / Sydsjælland & Møn)

At Finland er med i Top-10, kan næppe undre. Heroppe i nord er himlen ikke kun exceptionelt mørk om natten. Der er også gode chancer for at se nordlys.

Danske Stevns Klint fremhæves, fordi området har en unik natur både om dagen og om natten. Af samme grund er klinten optaget på UNESCO’s verdens-arv liste.

Her til sidst er Winstons Beds hitliste over de 10 bedste steder i Europa at kigge stjerner på:

  1. La Palma på De Kanariske Øer
  2. Hella i Island
  3. County Kerry i Irland
  4. Ylläs i Finland
  5. Northumberland National Park i England
  6. Toskana i Italien
  7. Haute-Pyrénées i Frankrig
  8. Glencoe i Skotland
  9. Stevns Klint i Danmark
  10. Aenos National Park i Grækenland

 

(Indledningsfoto til artiklen: Greg Rakozy / Unsplash)

 

 

jun 4, 2025Leif Bomberg
Pas på fælder ved at leje ferie boligNul skat giver ikke flere passagerer

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

4. juni 2025 Klima, Livsstil, Rejser, Trends, Turismeinternational dark skys parks, Nat turisme vinder frem, natturisme, noctotourism, winstons beds
Udvalgte rejseartikler
Rejseglade samles i Herning
12.800 til rejsefestival
Saudi får vilde rutsjebaner
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apple vil satse på video podcasts
  • Nu hopper Motorola i luksus
  • Snart er 80 procent af verden i sociale medier
  • Samsung er klar med tre nye Galaxy Books
  • Her er danskernes Top-10 i webshops
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk