Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Nye DSB togvogne må køre

Nye DSB togvogne må køre

DSB-kunder, der tager toget til udlandet, kan godt begynde at glæde sig til langt bedre forhold og højere komfort på deres rejser.

DSB har nemlig fået godkendt sine nye EuroCity (EC) tog til at køre med passagerer på de internationale ruter i Europa.

EC har været igennem et grundigt test- og godkendelses-forløb, inden de nye togvogne kan tages i brug. Godkendelsen er udstedt af Det Europæiske Jernbaneagentur ERA.

Toget går i fast passager-drift fra slutningen af året mellem København og Hamborg. DSB’s kunder vil dog allerede inden kunne være så heldige at opleve at køre med EC, da det testes med passagerer på udvalgte afgange i Danmark i de kommende måneder.

EC kan desuden opleves på nærmeste hold på hovedbanegården på Kulturnatten i København den 10. oktober.

Her ses DSB’s nye EuroCity vogne koblet på et Vectron el-lokomotiv under en prøvekørsel. (Foto: Jens Hasse / DSB)

Med sine 209 meter og 492 passager-pladser bliver EuroCity DSB’s længste tog. Det skal sammen med de kommende IC5-tog være rygraden i DSB’s fremtidige togflåde, hvor de er med til at sikre en mere bæredygtig transport.

DSB har allerede fået leveret de første otte vogn-stammer fra den spanske togproducent Talgo. Yderligere otte togstammer skal være klar i 2026 eller 2027.

Også tyske Deutsche Bahn (DB) har bestilt de samme vogne. Syd for grænsen ventes de nye tog at komme op på mellem 250 og 300 kilometer i timen.

Så hurtigt kommer det ikke til at gå i Danmark, hvor kun meget små strækninger er forberedt på at håndtere hastigheder på 200 kilometer eller højere. Mere typisk i danske tog er 140 km/timen.

De nye EuroCity tog bliver meget vigtige for DSB’s ambitioner om at få flere internationale togforbindelser.

Dermed skal DSB også komme med på den trend mod lynhurtige togforbindelser mellem storbyer, som ruller for fuldt drøn længere nede i Europa i bl.a. Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og Storbritannien.

En første forsmag på denne konkurrence mod den forurenende flytrafik får danskerne, når DSB åbner en direkte togrute mellem København, Berlin og Prag i maj næste år. Det sker i samarbejde med Deutsche Bahn og tjekkiske České dráhy (ČD).

I øjeblikket har Danmark reelt set kun tre internationale togforbindelser. Alt for få i betragtning af, hvor centralt vores lille land ligger mellem Skandinavien og det øvrige Europa.

De tre er DSB’s rute til Hamburg fra København og Aarhus, svenske SJ’s lyntog mellem København og Stockholm samt svenske Snälltåget, der kører chartertog til f.eks. ski-områderne i Alperne….

(Indledningsfoto til artiklen: DSB)

 

 

 

……….

sep 13, 2025Leif Bomberg
SAS åbner til Korea i aftenUnge vil rejse bedre på jobbet

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

13. september 2025 togrejserec tog, eurocity tog, internationale togruter, Nye DSB togvogne må køre, talgo
Udvalgte rejseartikler
Dyrt at flyve hjem fra Dubai
Rejseglade samles i Herning
Her er de 25 bedste pølser i verden
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Censur på internet stiger igen
  • Huawei får sit ur til at se mere fornemt ud
  • Sådan får du MacBook til at se helt retro ud
  • WhatsApp vil åbne for brugere under 13 år
  • Her er den mest alsidige hjemme-robot
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk