Økonomien er nok forpustet hos mange danskere efter rekordsalget på Black Friday.
Er der stadig penge i kassen – eller har man en velvillig bank – kan man nu sikre sig meget billige flybilletter til USA, Island og Indien.
Det er fint til at rejse ud og shoppe videre, besøge venner og familie på den anden side af Atlanten, give Island en julevisit eller flygte fra kulde og sne til kæmpestore Indien.

Man kan f.eks udnytte de billige WOW air billetter til at rejse på juleshopping i New York.
Islands lavpris selskab WOW air har i anledning af Cyber Monday i dag sat et antal flybilletter ned med 40 procent.
Tilbuddet gælder kun i 72 timer, så man skal nok være hurtig på aftrækkeren. Deadline er onsdag den 26. november ved midnat. Forudsat naturligvis, at de billige billetter ikke er udsolgt for længst.
De billige billetter gælder alle WOW airs 13 destinationer i USA, Canada plus Indien og Island. Rabatten på 40 pct. er på returrejser til udvalgte flyvninger, som foretages mellem den 1. december og den 10. april næste år. Alle rejser er med en mellemlanding i Keflavik lufthavnen i Island.

WOW air åbner den 6. december sin første rute til Indien.
WOW air ser ud til at slå pjalterne sammen med ærkerivalen Icelandair, men de karakteriske lilla fly vil leve videre som separat flyselskab. Icelandairs planlagte overtagelse venter på myndighedernes godkendelse.
WOW air har skåret noget ned på sine nordamerikanske destinationer på det seneste. I øjeblikket flyver WOW fra København – og via Island – til San Francisco, Los Angeles, Dallas, Orlando, Washington D.C., New York, Pittsburgh, Boston, Detroit, Chicago, Toronto og Montreal og Vancouver.
Fra den 6. december åbner WOW air sin første destination i Asien. Det er New Delhi i Indien.
Hvis man vil booke en billig Cyber Monday billet med 40 pct. rabat hos WOW air, skal man huske at angive promo-koden WOWCYBERMONDAY (uden mellemrum) ved online bestillingen….
Skriv et svar